ANMELDELSE: Den vægelsindede, Teatret Møllen

Tredelt Lucretia og dansktop i Møllens “Den vægelsindede”

Ludvig Holbergs klassiske komedie “Den vægelsindede” får et charmerende møllensk udtryk i Teatret Møllens turnerende markedsteaterversion.

★★★★☆☆

På torve og pladser – primært i det sønderjyske – turnerer denne sommer med Holbergs komedie “Den vægelsindede”. Og deres interimistiske opstilling af en lille, rød lastbil med indbygget scene, skuespillernes hvidmalede ansigter og de svulstige rekvisitter peger os i retning af det gamle, traditionelle markedsteater, der gik forud for den komedietradition, som netop var med til at indføre.

Den såkaldte 300-års fødselsdag for dansk teater, der tilskrives urpremieren på “Den politiske kandestøber” på Teatret i Lille Grønnegade i september 1722, er også anledningen til, at har taget Holberg op. Men selvom der egentlig bliver spillet på alle de traditionelle tangenter, så synes Holberg-konventionerne ikke at falde det møllenske ensemble så let.

Det er mest, når instruktør inddrager sine episke greb såsom musikalske dansktop-indspark, en tredelt Lucretia-rolle og andre verfremdungseffekter, at for alvor får komedien til at leve. Dertil kommer også den udmærkede bearbejdelse af stykket, hvor et par af de mest ligegyldige fyld-karakterer og nogle af mest krøllede datidsdanske ord er skåret fra. Forestillingen er med andre ord blevet moderniseret og ‘møllet op’, mens den har bibeholdt sit ældgamle og udødelige udtryk.

Den vægelsindede - Teatret Møllen
Foto: Søren Hasselgaard Skaanning

På scenen – og allermest på den bare belægning foran lastbilen – ser vi også nogle gedigne skuespilpræstationer. Særligt fremtrædende er , der formår at gøre sine karakterer både stive i betrækket og aldeles kropslige, når han som puritaneren Eraste går helt i spagat af ren og skær ubøjelighed. Lige så fysisk skildrer han sin kalveknæede tjener Torben (oprindelig Henrich), der med charmerende sønderjysk dialekt forsøger at forklare, hvor vægelsindet hans frue er.

At dele den vægelsindede Lucretia op i tre kvinder synes i første omgang kun at være en letkøbt løsning på de mange stemningsskift, som denne rolle kræver. Det viser sig dog, at der på ingen måde er tale om en løsning, men om et forstærkende greb. For de tre kvinder, , og , synes hver især at give den fuld gas med de vekslende følelser. Og ganger man Lucretia med tre, så bliver hendes uforudsigelighed også mærkbar hos publikum. Det er et fremragende valg.

Den vægelsindede - Teatret Møllen
Foto: Søren Hasselgaard Skaanning

Men de medvirkende får dog ikke rigtigt greb om de sproglige kvaliteter i Holbergs replikker, og de indlagte lazzi – små indlæg af fysiske kunster, der først og fremmest skal underholde os – bliver for fortænkte til rigtigt at få os med på komedievognen. På den måde får vi lidt for lidt af Holberg i Teatret Møllens “Den vægelsindede”.

Ikke desto mindre er der tale om en charmerende og ganske velfortalt markedsteaterversion af “Den vægelsindede”, der endog er smukt kostumeret af og aldeles nærværende spillet for det sommerlige torvepublikum. Og så er det helt generelt svært at være i nærheden af Teatret Møllens vidunderlige ensemble uden at komme i godt humør, hvilket absolut også er tilfældet, når man besøger deres turnerende røde lastbil.

Forestillingen spiller til den 23. juli 2022.


Dramatiker: | Iscenesættelse: | Medvirkende: , , , og | Lysdesign: | Kostumedesign: | Produceret af:

Del med dit netværk