Dig og mig ved computerskærmen

Teater Nordkrafts digitale version af "Dig og mig ved daggry" er en acceptabel substitut, men vi savner den lys- og lydisolerede teatersal.

Vi sidder klar ved computeren klokken 19:30. Flere af os er blevet vant til knapperne efter utallige videomøder, skypefødselsdage og zoomvenneaftener. Vi føler os næsten sikre på, at der er slukket for mikrofonen og kameraet; så kan vi sidde i hver vores hjem, oplyste af den nedgående aftensol, og være lige så anonyme som i den mørke teatersal.

Teater Nordkrafts "Dig og mig ved daggry - digitalt" minder faktisk om teater. Den manglende mulighed for at spole frem og tilbage – og for at holde en uautoriseret pause, fordi en tissetår eller sliksult presser sig på – er mærkeligt nok en savnet begrænsing i disse tider. Vores kulturforbrug er i øjeblikket indskrænket til brugervenlig filmstreaming og e-bøger på intuitive platforme.