Vi misser dramaet i Anna Balslevs ”Et dukkehjem”

Anna Balslevs version af ”Et dukkehjem” er skåret ind til benet, men dermed kommer vi også til at savne vigtige elementer i dramaet.

»Det er jo rigtig MeToo-teater, det her,« lyder det fra en herre blandt publikum, før forestillingen begynder. O.k., boomer, så siger vi det.

Henrik Ibsen blev i slutningen af 1800-tallet lidt uforvarende forkæmper for kvindernes frigørelse. Særligt med hovedværket ”Et dukkehjem”, der skabte debat omkring spisebordene i flere europæiske lande og fik skilsmisseraten til at stige til vejrs. 

Selv sagde han, at han ikke kæmper for en kvindesag, men for en menneskesag. Vi er ikke vores ægtefællers ejendom. Vi er ikke først og fremmest vores børns forældre. Vi er vores egne. 

Det er, hvad hovedpersonen, Nora, kæmper for at være i ”Et dukkehjem”, da hun forlader mand og børn i den omdiskuterede slutning.