ANMELDELSE: Et dukkehjem, Det Kongelige Teater

Vi misser dramaet i Anna Balslevs ”Et dukkehjem”

Anna Balslevs version af ”Et dukkehjem” er skåret ind til benet, men dermed kommer vi også til at savne vigtige elementer i dramaet.

★★★★☆☆

»Det er jo rigtig MeToo-teater, det her,« lyder det fra en herre blandt publikum, før forestillingen begynder. O.k., boomer, så siger vi det.

blev i slutningen af 1800-tallet lidt uforvarende forkæmper for kvindernes frigørelse. Særligt med hovedværket ”Et dukkehjem”, der skabte debat omkring spisebordene i flere europæiske lande og fik skilsmisseraten til at stige til vejrs. 

Selv sagde han, at han ikke kæmper for en kvindesag, men for en menneskesag. Vi er ikke vores ægtefællers ejendom. Vi er ikke først og fremmest vores børns forældre. Vi er vores egne. 

Det er, hvad hovedpersonen, Nora, kæmper for at være i ”Et dukkehjem”, da hun forlader mand og børn i den omdiskuterede slutning. Og det bliver et tydeligt budskab i Det Kongelige Teaters opsætning af Henrik Ibsens drama fra 1879.

Jeg ville ikke kalde det ”MeToo-teater”, men forestillingen taler ind i en højst aktuel ligestillings- og frihedsdebat.

Scener fortalt uden ord

Instruktør har med en sikker hånd snittet i forestillingen, hvor vi især bemærker, at nogle scener ikke er fjernet helt, men blot omdannet til scenebilleder, der fortæller det samme uden ord.

Tilsvarende nonverbale scenebilleder viser os Noras nære forhold til sine børn, som hun tumler rundt med i Jonas Flys sneklædte scenografi. Det skal altså ikke hedde sig, at hun forlader børnene, fordi hun ikke magter dem. Men hun må ud for at finde sig selv, som den slags hedder.

På den måde er kvindesagen – eller menneskesagen – i altoverskyggende fokus hos . Og den fæstnes med syvtommersøm af skuespiller Høegh, da hun som Nora indser, at Torvald ikke vil ofre for hendes skyld, hvad hun selv var parat til at ofre for hans skyld.

Amputeret drama

Bearbejdelsen er yderst velfungerende, men den springer desværre også lidt let hen over nogle af de elementer, der gør ”Et dukkehjem” til en storslået teateroplevelse.

Eksempelvis bliver forholdet imellem Nora og vennen dr. Rank mere et pitstop på vejen end et vendepunkt for Nora. Dét dramatiske element dyrkede i sin opsætning af ”Et dukkehjem” på Vendsyssel Teater sidste år.

Anna Balslevs bearbejdning skærer en masse unødvendigt bort, og det får forestillingens helhed til at fremstå skarp og gennemtænkt. Det samme så vi forleden på i Købehavn, hvor instruktør lige så radikalt har tilsnittet sin version af Henrik Ibsens ”Lille Eyolf”.

Det er der kommet to gode Ibsen-stykker ud af, men desværre også to halvamputerede dramaer, som kunne have sat flere følelser i spil hos publikum, end de gjorde i denne omgang.

“Et dukkehjem” spiller i Skuespilhuset til den 17. december 2020.


Tekst: Bearbejdelse og iscenesættelse:  | Medvirkende: Høegh, , , og | Scenografi og kostumer:  | Lysdesign:  | Lyddesign:  | Produceret af:

Del dette indlæg