Preben Kristensen og Sebastian Harris i formidabelt parløb

Der er noget Olsen Banden-agtigt over planen i ”The Producers”, hvor to musicalproducenter vil tjene penge på at lave et stensikkert flop.

★★★★☆☆

Den anerkendte Broadway-musicalproducer Max Bialystock er blevet sablet ned af anmelderne efter sin seneste produktion; en gakket musicalversion af ”Hamlet”. Forestillingen er en fiasko. Nu vandrer han rundt i gaderne og synger om, hvem han var engang, mens han vender snuden hjemad mod at gabende hul i regnskabet.

Men da den multineurotiske revisor Leo Bloom kommer forbi for at få styr på tallene, falder han over en matematisk kuriositet. Man kan faktisk tjene flere penge på en fiasko, end på en succes. Og så er der ikke langt fra tanke til handling for Bialystock og den Broadway-fascinerede Bloom, der sætter sig for at skabe en stensikker fiasko.

Der er noget Olsen Banden-agtigt over plottet i komediemusicalen ”The Producers” af Mel Brooks og Thomas Meehan. Først skal de bruge et elendigt manuskript, som de finder hos den flygtede nazist Franz Liebkind, der i lederhosen og med fuglelort på hjelmen opdrætter duer på sit tag. Manuskriptet er en hyldest til føreren under titlen ”Forår for Hitler”.

Det lyder som et stensikkert flop. Men selvfølgelig ender hele planen med at slå fejl. Forestillingen bliver modtaget som en politisk satire, anmelderne elsker det, og publikum strømmer til. Og det kan man jo ikke tjene penge på.

Det er åbenlyst, at ”The Producers” indeholder nogle metakommentarer om teatret som kunstform. Ikke mindst hvad angår behovet for sponsorer og mæcener for at få produktionerne realiseret. Men forestillingen er også en lille spydighed over for kunstnerne og kritikerne, der kloger sig på noget, der nogle gange er rent gætværk. Vi aner jo i bund og grund ikke, hvordan publikum vil modtage en forestilling, og som publikum aner vi heller ikke, om vi har fattet kunstnernes intentioner med forestillingen.

og Harris er et formidabelt makkerpar som producerne Max Bialystock og Leo Bloom. Da forestillingen blev sat op på for 16 år siden, var det med i den samme rolle. Og den efterhånden store aldersforskel imellem Bialystock og Bloom gør dels Bialystock til en gammel, falleret gris, hvilket klæder dén rolle, og dels gør det Bloom endnu mere barnlig og uselvstændig, hvilket også klæder dén rolle.

er ligeledes vidunderlig som Franz Liebkind, der både kan støvledanse og strækmarchere. Og som den bedårende musicalperformer Ulla er både komisk og knivskarp teknisk, hvad angår sang, dans og skuespil. Den sidder lige i øjet. Mindre velspillende er som instruktøren Roger de Bris, ligesom han er temmelig anspændt i både dansetrin og replikker, men han formår alligevel at få formidlet den barnlige lykke, der rammer ham, når han indtræder i hovedrollen som Hitler.

Endelig skal Adam Prices danske oversættelse fremhæves. Der er kommet en lille smule aktualitet ind i forestillingen, hvilket altid er velkomment, og derudover klæder det altså en dansksproget musical, at ordene passer nogenlunde til melodierne. Og med denne opsætning af ”The Producers” er det ikke mærkbart, at den ikke er skrevet på dansk fra begyndelsen.

Forestillingen spiller på i København til den 31. december 2022.


Manuskript: Mel Brooks og Thomas Meehan | Musik og tekster: Mel Brooks | Oversættelse: | Iscenesættelse og koreografi: | Medvirkende: , Harris, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , og | Scenografi: Musikalsk indstudering: Lysdesign: | Lyddesign: | Produceret af:

Del med dit netværk