Aktuelt og væsentligt teater om barnløshed

Vi studerer menneskets reproduktion i den karikerede og dystopiske komedie ”Forplantning – en fucking slagmark” på Teatret Svalegangen.

★★★★☆☆

Teatret Svalegangen i Aarhus byder på antropologisk feltstudium med forestillingen ”Forplantning – en fucking slagmark”. Vi ser på mennesket som art ligesom i et naturprogram på tv, og aftenens tema er formering. Vi studerer parringsdansen, der begynder med et swipe på telefonen, og vi betragter parret, der bygger rede i en jungle af babymadrasser til voksenpriser.

Men barnet kommer ikke. Det eneste scenarie, vi ikke ser i forestillingen, er et ungt, nygift og ressourcestærkt par, der lidt tilfældigt, men heldigt får et perfekt timet ønskebarn. Men vi ser parret, der prøver på femte år. Vi ser den medicinske abort efter en hemmelig affære og et sprængt kondom. Og vi ser den skrukke singlekvinde med forventningspresset fra familien.

Selv om reproduktion burde være en simpel og urmenneskelig proces, så er det langtfra uproblematisk. I dag er ca. hvert 10. barn kommet til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling. Samtidig er overbefolkning en direkte faktor i forhold til klimaforandringerne.

Det paradoks får dramatiker Linda Klein klogt og humoristisk indflettet i komedien ”Forplantning – en fucking slagmark”. Med sine karikerede, stereotype eksempler og vittige replikker giver den guf til lattermusklerne, men særligt skuespillerne formår også at formidle sårbarheden og sorgen, så den giver en knude i maven hos publikum.

Menneskedyret udefra

Holger Østergaard spiller rollen som den videnskabelige vært, der betragter menneskedyrene på afstand sammen med os. Han bærer fortrinligt den noble og lidt tørre akademikertype, men får også en god portion humor og komisk timing med ind i rollen, når han for eksempel overraskes over eller kommenterer på begivenhederne, vi ser på scenen.

At han skal ses som en slags tv-vært på et naturprogram, understøttes behændigt i Mikkel Sebastian Rostrups naturscenografi, der hælder omtrent 45 grader, så vi føler, at vi kigger ned i menneskets habitat. Samtidig er forscenen forsynet med et lysende rektangel ligesom en billedramme, så vi får fornemmelsen af at kigge ind i menneskedyrets verden. Altså ligesom i tv.

Den meget skrå scene er sikkert årsagen til, at de medvirkende i nogle scener er fastspændt til stålwirer. Det tager desværre en væsentlig del af oplevelsen, fordi der bliver en gennemtrængende følelse af praktik i forestillingen.

Men sikkerhed er jo til for en sikkerheds skyld, og hvis det absolut skal være der, så er det trods alt løst godt. Særligt er det en morsom gimmick med kostumerne, der monteres på forsiden af kroppen som på påklædningsdukker. Og oplevelsen af kunstighed rent visuelt understøtter også skuespillernes karikerede udtryk.

Smukt skuespil

Instruktøren Anders Lundorph forløser Linda Kleins tekst storartet. Særligt formår han at skifte imellem de følsomme og de groteske scener, samt de realistiske og de dystopiske universer, uden at det går ud over forestillingens helhed.

Rent skuespilmæssigt er det de tre kvinder, der imponerer mest, og det skyldes især, at de fra dramatikerens hånd har fået flere interessante følelser at arbejde med. Mændene bliver desværre fremstillet temmelig afstumpede rent følelsesmæssigt, og selv om Ashok Peter Pramanik og Jonas Kriegbaum forsøger at lægge noget smerte under overfladen i nogle karakterer, så får det ikke rigtig plads i forestillingen.

Til gengæld er der vildt gang i følelserne hos både Josefine Tvermoes og Maja Juhlin, der begge synes komfortable i yderpunkterne af deres følelsesregistre. Men mest bevægende er Kaja Kumuk, der lige så tydeligt formidler frustration, sorg og afsavn i sine karakterer, uden at det bliver for eksplicit. Det er smukt skuespil.

“Forplantning – en fucking slagmark” spiller i Aarhus til den 27. november 2021.

Dramatiker: Linda Klein | Iscenesættelse: Anders Lundorph | Medvirkende: Holger Østergaard, Maja Juhlin, Kaja Kamuk, Ashok Peter Pramanik, Jonas Kriegbaum og Josefine Tvermoes | Scenografi: Mikkel Sebastian Rostrup | Lysdesign: Henrik Sloth | Lyddesign: Anton Bast | Produceret af: Teatret Svalegangen

Del med dit netværk