Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Maskens “Kan du holde på en hemmelighed?” lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Vi bærer alle på hemmeligheder. Og de fleste af os vil nok påstå, at vi også er gode til at holde på dem. Det viste sig også i teatersalen til premieren på “Kan du holde på en hemmelighed?”, hvor vi skulle tilkendegive ved at rejse os fra stolen, om vi selv mente, at vi var gode til at holde på hemmeligheder. Og næsten alle var oppe at stå.
Men findes der hemmeligheder, der er så tyngende, at de ikke er til at bære? Og skal man altid holde på sine egne og andres hemmeligheder – også selvom det ikke føles rart eller rigtigt?
Det er omdrejningspunktet for Teatret Maskens ungdomsforestilling, der iscenesætter lokale 8.-klasseelevers anonyme hemmeligheder med manuskript af dramatiker Brian Wind-Hansen. Vores tre skuespillere læser nogle af hemmelighederne højt fra Hemmelighedernes Bog, hvor de står numerisk listet op. Andre bliver til regulære spillescener, hvor hovedpersonerne optræder under dæknavne.
Når de tre skuespillere ikke træder i karakter som en person i en hemmelighed, så fungerer de som tre mystiske væsener, der cirkler omkring en brønd af hemmeligheder. Disse væsener giver associationer til nornerne ved foden af Yggdrasil i den nordiske mytologi eller til de tre skæbnegudinder i den græske mytologi. Og kostumemæssigt har de alle tre fået en sort plet på ryggen, der nok henviser til hullet i ryggen på elverpigerne i den danske folketro.
Det er med andre ord et mytisk koncept, der understøttes visuelt af Signe Kroghs flotte videodesign med fugle cirklende over brøndens åbning og af Jim Falks dunkle lyssætning.
Moderne socialrealisme
Som kontrast til det visuelle udtryk er manuskriptet grundlæggende socialrealistisk. De mange hemmeligheder, der hales op af brønden i form af bolde med et tal på, som svarer til en historie i Hemmelighedernes Bog, er i sagens natur ægte. De er som nævnt skrevet af lokale skoleelever, og her er utroskab, forbudte flirter, småpinligheder og andre bekendelser blot udtryk for de virkelige liv, som hemmelighederne kommer fra.
Men en gennemgående historie, der bliver som en rammefortælling i forestillingen, handler om en pige i en utryg klemme imellem sine skilte forældre, hvor pigens selvskade og hendes fars selvmordstrusler bliver som uoverkommeligt store hemmeligheder. En sandhed, som hun holder for sig selv af hensyn til alle andre end sig selv.
Denne historie bliver af Brian Wind-Hansen flettet ind i manuskriptet på en aldeles elegant og velformuleret måde, så den giver nerve og mening til forestillingen – uden at overdramatisere. De andre historier bliver mere humoristiske og lette, og manuskriptet lykkes således samlet set med at balancere det alvorstunge med det underholdende.
Iscenesættelsen af Jens August Wille er gennemført og stilsikker, mens Sofie Christiansens koreografier i enkelte danse-intermezzi giver forestillingen et moderne og kreativt præg. På samme måde er skuespillerne Tobias Leander, Gerard Carey Bidstrup og Carla Viola Thurøe både troværdige og nærværende, så det bliver til levende scenekunst uden at blive kunstigt.
Kampagneteater
Teatret Masken lægger ikke skjul på sin intention med forestillingen. Allerede ved indgangen ser vi plakater for Børnetelefonen, som vores hovedrolle også ringer til i forestillingen, og i programteksten er der også henvisning til Livslinien.
Og selvom det er klædeligt med det sociale ansvar i materialet omkring forestillingen, så er det en svær balance at integrere sådanne budskaber i det scenekunstneriske produkt, uden at det lugter svært af kampagne.
Teatret er heldigvis stadig et sted, hvor vi generelt er fri for reklamer. Men her bliver det socialrealistiske drama, det oplysende emne og det gode formål desværre overskygget af en lidt for forceret reklametrang. Forhåbentlig kun af et godt hjerte.
De løbende afstemninger, hvor publikum rejser sig op for at sige ja eller nej til forskellige spørgsmål og dilemmaer, føles også som et lidt påtaget forsøg på at demokratisere samtalen om sine egne hemmeligheder og svære følelser. Men som led i at igangsætte en debat og tydeliggøre, at man sjældent er alene i verden, er det ganske effektivt.
Alt i alt er “Kan du holde på en hemmelighed?” en vellykket forestilling, der absolut er værd at opleve. De kampagne-agtige elementer tager vi gerne med, fordi de trods alt næppe har andet end de unges trivsel i sinde.
Forestillingen spiller på Teatret Masken i Nykøbing F. til den 22. marts 2024.
Dramatiker: Brian Wind-Hansen | Iscenesættelse: Jens August Wille | Medvirkende: Tobias Leander, Gerard Carey Bidstrup og Carla Viola Thurøe | Scenografi og kostumer: Camilla Bjørnvad | Lysdesign: Jim Falk | Lyddesign: Jonas Jørgensen | Videodesign: Signe Krogh | Koreografi: Sofie Christiansen | Produceret af: Teatret Masken
Del med dit netværk
