ANMELDELSE: Kirsebærhaven, Nørrebro Teater

Når krybben er tom, så tænk på noget andet

skærer ind til benet på Anton Tjekhovs “Kirsebærhaven” med en velovervejet iscenesættelse og formidabelt farceskuespil.

★★★★★☆

Krisen kradser i Anton Tjekhovs komedie ”Kirsebærhaven” fra 1904. Pengene er sluppet op på det gamle gods, hvor provinsens største og smukkeste kirsebærhave ligger. Tvangsauktionen banker på porten, og alligevel giver godsejeren Ranévskaja sine sidste småmønter til en tigger.

Desperationen breder sig i familien, for ingen vil miste familiegodset og kirsebærhaven. Men selvom den driftige ven af huset Lopákhin synes at have en løsning på problemet, vil ingen høre på det. Redningen drukner så at sige i lyden af endeløs dansemusik og champagnefest.

”Kirsebærhaven” er en klassiker, der udstiller overklassens fråseri og akavede forhold til rigdom. Det kommer især til udtryk i den trofaste hovmester Firs og studenten Trofímov, der på hver sin måde udtrykker rigdom uden penge.

Farce for alle pengene

I instruktør Madeleine Røn Juuls iscenesættelse er forestillingen skåret ind til benet. Der er intet frås over scenografien, for den findes ikke, og de 12 medvirkende optræder i diskrete grå og sorte kostumer. På den måde får Tjekhovs tekst i Thor Langes morsomme og moderne oversættelse masser af fokus.

Der er tale om en farce. I hvert fald i Nørrebro Teaters version. Her får skuespillerne lov at gakke ud i de skæveste karaktertræk: Den sammenfaldne og småtrippende Firs (), der tilsyneladende har båret rundt på en frakke som en anden stumtjener siden tidernes morgen, og den evigt uheldige kontorist Jepikhódov (), der snart snubler over sig selv og snart med en guitar markerer sig over for sin rival som en hovedløs påfugl.

Også og er komfortable i deres sofistikerede roller som henholdsvis godsejerens storsnakkende bror og den lige så fattige og pludseligt sovende nabogodsejer. Og og gør med fysisk præcision deres to tjenestefolk så skøre, at de bare skal krydse scenen for at underholde os.

Morskabsteatrets formål

I det hele taget er denne opsætning af ”Kirsebærhaven” en succes, fordi den har så umanerligt velspillende farceskuespillere på scenen, og fordi den gør sin tekst nutidig og tager dens budskab alvorligt. Madeleine Røn Juuls iscenesættelse er humoristisk, moderne og velovervejet.

Derfor er forestillingen måske et af de bedste eksempler på teaterdirektør Mette Wolfs ønske om »et morskabens teater med mening, indhold og relevans«, som hun skrev i sit manifest for teatret. Her er vi først og fremmest underholdt, men det er ikke på bekostning af den velskrevne dramatik og det kritiske blik på samfundet.


Af: Anton Tjekhov | Oversættelse: | Iscenesættelse og bearbejdelse: | Medvirkende: , , , , , , , , , , og | Scenografi og kostumedesign: | Koreografi: | Produceret af:

Del med dit netværk