“Kontiki – 101 dag tilbage” lærer os at gå op imod bølgerne

Teater O tager os med eventyreren Thor Heyerdahl tværs over Stillehavet ombord på den episke forestilling “Kontiki – 101 dag tilbage”.

★★★★★☆

Jeg hørte første gang om den norske antropolog og havbiolog Thor Heyerdahl i en sketch af en norsk komikertrio, der repeterede verdenshistorien i lyntempo. Og hver gang et nyt sted blev opdaget, så stod Thor Heyerdahl der allerede og vinkede fra sin båd med navnet Kon-Tiki. Han stod derfor allerede for mig som et historisk og nærmest mytologisk fænomen, mere end et menneske, før jeg så “Kontiki – 101 dag tilbage”, hvor historien om den rigtige Thor Heyerdahl og hans tømmerflådeekspedition i 1947 foldes ud.

Men den virkelige historie har også mytologiske elementer. Thor Heyerdahl har en teori om, at øgruppen Polynesien ikke er blevet opdaget via handelsruter fra vest, som er den gængse opfattelse, men at det oprindelige folk i Peru har bygget store tømmerflåder og krydset Stillehavet fra øst. For at bevise sin teori byggede han en tilsvarende tømmerflåde og sejlede ud med fem andre mænd ombord. Intet andet end vejr og vind skulle føre dem til Polynesien.

De seks mænds kamp imod de høje bølger, den silende regn, den bagende sol, sult, tørst og søkuller kunne være scener fra den græske mytologi såvel som fra bibelen. Det er en urhistorie om menneskets magt imod gudernes – og om at stå ved det, som man tror på. Men denne fortælling er aldeles ægte og veldokumenteret. Thor var et virkeligt menneske, der troede så meget på sin idé, at han satsede alt. Bogstaveligt talt.

Og det er den historie, som Teater O i samarbejde med Nørregaards Teater og Holstebro Teater får genfortalt med “Kontiki – 101 dag tilbage”. Men trods det faktabaserede oplæg, så bliver den i høj grad til en humoristisk fortælling i hænderne på Anders Valentinus Dam, Klaus Andersen og Bastian Popp.

Særligt nyder vi Anders Valentinus Dams skildring af Thor Heyerdahl, der nok er gjort et nøk mere ufornuftig og udvidende, end virkeligheden understøtter. Vi glemmer helt, at vi ikke bare taler om en vanvittig opdagelsesrejsende, der farer ud på en hovedløs sejlads, men om en begavet og veluddannet forsker, der faktisk endte med at få ret i sin teori. Men dumheden får videnskabsmanden ned i øjenhøjde, og samtidigt klæder det bøvede udtryk Anders Valentinus Dam, der virkelig mestrer rollen som underdog.

Klaus Andersen og Bastian Bopp spiller de øvrige roller som tømmerflådens besætning bestående af fire nordmænd og en svensker. De dyrker især meta-komikken i, at de spiller flere roller samtidigt. Som da Thor laver et navneopråb ombord, og det nærmest bliver en hel gimmick i sig selv, at den samme skuespiller svarer for flere på én gang. Og når det svenske besætningsmedlem gentagne gange bliver glemt og selv må sige “jag är här också,” gibber det herligt i vores egen lille broderfejde mellem Danmark og Sverige.

Det er åbenlyst, at der med et så dristigt togt over havet også medfølger en mængde spænding, som forestillingen fornemt eksekverer. Vi holder vejret under sejladsen igennem stormvejret, hvor tømmerflåden og de tårnhøje bølger bliver formidlet, så vi ser det soleklart for os. Og da en stor haj nærmer sig flåden, er vi helt ude på kanten af stolene.

Æstetisk er forestillingen støvet og abstrakt på den lækre måde. Der er dømt episk teaterstil på alle fronter, hvor de medvirkende både er skuespillere, fortællere og musikere, og hvor Claus Helbos scenografi mere antyder end maler de fysiske omgivelser. Det gælder især tømmerflåden, der er bygget af en gummibåd, nogle europaller, to stiger og en håndfuld reb. Og det hele bliver aldeles livagtigt i Alex Byrnes fremragende iscenesættelse, og Bastian Popps ledsagende kompositioner bidrager til både stemningen og humoren.

“Kontiki – 101 dag tilbage” er alt i alt en enormt morsom, lærerig, smuk og velskabt forestilling, som gør både unge og voksne klogere på fænomenet Thor Heyerdahl og den historiske kontekst, mens den samtidigt vækker eventyreren i os hver især.

Dramatiker: Anders Valentinus Dam og holdet | Iscenesættelse: Alex Byrne | Medvirkende: Anders Valentinus Dam, Klaus Andersen og Bastian Popp | Scenografi: Claus Helbo | Komponist og lyddesign: Bastian Popp og holdet | Lysdesign: Olivia Grenaa-Petersen | Produceret af: Teater O, Nørregaards Teater og Holstebro Teater

Del med dit netværk