Dramaet forsvinder imellem kampscenerne i Jels Vikingespil
Venner og fjender falder som fluer i Jels Vikingespils ”Krakes kæmper”, der bæres af de medvirkendes kamplyst og en overvældende æstetik.
★★★☆☆☆
Er du til intriger og vilde kampscener, så er Jels Vikingespil et sikkert hit. Her har vikingerne horn i hjelmene og endnu større horn i siden på hinanden, og magt er noget, man vil dø for at få.
Der er således ikke langt fra tv-serier som ”Game of Thrones” og ”Vikings” til ”Krakes kæmper” i Jels. Kongeriger strides, og på vikingeborgen i Lejre er der et attentat mod kongemagten under opsejling.
Det hele serveres på en propfyldt tallerken af action til fods, til skibs og på hesteryg. Eksplosioner, flammende fakler og røg blander sig med Clement Irbils overvældende lysdesign. Og Johanne Eggerts scenografi af pileflet matcher naturbaggrunden i skikkelse af Jels Nedersø, der mere end én gang krydses af et autentisk vikingeskib med stribet sejl.
David Owe har stået for stuntkoreografierne, som de medvirkende amatørskuespillere udfører imponerende troværdigt. Det bliver en regulær slagmark i flere scener, hvor venner og fjender falder som fluer.
Forestillingerne i Jels begynder med, at fire lurblæsere rituelt trutter en ouverture. Denne aften – i anledning af fodboldsuccesen – med melodien af en slagsang, der kan synges “å-lå” til. Derefter går vi vistnok over i noget fra ”Elverhøj”.
Tonaliteten er ikke lige i skabet, men uanset hvad de spiller, så drysser de vikingetidsstemning ud over rækkerne på den imponerende store amfiscene ved søen. Det samme gælder hesteryttere, skibssejlere og optrædende gøglere, der dukker op undervejs. De bidrager til stemningen, men ikke til fortællingen, og indimellem synes deres deltagelse temmelig tilfældig.
Hvad angår skuespillet, så er det i langt de flestes tilfælde vist bare skønt at være med, og det er ingen skam. Men instruktør Louise Schouw kunne med lidt mere nidkærhed omkring de mest centrale roller have høvlet de værste knaster væk, ligesom interaktionen imellem rollerne også lader meget tilbage at ønske.
Manuskriptet er skrevet af Thorsten Weitling, der har taget udgangspunkt i sagnet om vikingekongen Rolf Krake fra Lejre, som Saxo har beskrevet i sin danmarkskrønike. Fortællingen og personerne læner sig nogenlunde loyalt op ad danmarkshistorien, men tager sig også tilpas med kunstneriske friheder.
Teksten savner dog også dramatik og spænding – særligt i interaktionen imellem karakterne og i intrigerne omkring kongen og hans kæmper. Og en dramaturgisk tættekam havde heller ikke været nogen skade til.
Det er altså igen i år først og fremmest det store vikingeshow, de medvirkendes kamplyst og det visuelle udtryk, der bærer Jels Vikingespil, mens tekst og iscenesættelse ikke er kommet helt i mål.
“Krakes kæmper” spiller til den 18. juli 2021.
Manuskript: Thorsten Weitling | Iscenesættelse: Louise Schouw | Medvirkende: Benjamin Slot Beck, Janus Lynggaard, Mikkel Klinge Vandkær Thomsen m.fl. | Scenografi: Johanne Eggert | Stunt- og fægteinstruktør: David Owe | Lysdesign: Clement Irbil | Lyddesign: Kim Eskesen | Produceret af: Jels Vikingespil
Del med dit netværk
