"Laser og pjalter" siger os én ting - og kun én ting

Odense Teaters opsætning af "Laser og pjalter" er udmærket håndværk, men den ensformige tekst føles mere og mere som spild af publikums tid.

Det er fascinerende råt og sanseligt, hvad scenograf Eilev Skinnarmo og kostumedesigner Maria Gyllenhoff har skabt til Odense Teaters opsætning af "Laser og pjalter". Vi møder først en stabel af kæmpe fragtcontainere, som gemmer på en flok af de største bedragere fra Londons slum.

Ikke mindst tiggerkongen Peachum og hans beduggede hustru, der som skalkeskjul driver en barber shop, men som i baglokalet udklæder lømler som krøblinge og fattiglemmer, så de kan tigge på åben gade for en rimelig provision. Men drejer vi kulissen, som vi altså gør på Odense Teaters drejescene, har vi også det noble Hotel Savoy, hvor bandelederen Macheath i ly af natten har brudt ind for at fejre sit pludselige bryllup med Peachums datter.