Annette Heick takes it all!

Det er de modne medvirkende, der sejrer i ABBA-musicalen ”Mamma Mia!”, mens dramaet og de unge fyres mavemuskler er hamrende uinteressante.

★★★★☆☆

Havde det ikke været for Abba, var musicalen ”Mamma Mia!” næppe blevet en succes. Det hele handler om, at vi som publikum skal genhøre Abbas hits. Og så har man hæftet dem mere eller mindre elegant på en historie, så man kan tillade sig at kalde det en musical – og i øvrigt opkræve en billetpris, som man kunne komme tre-fire gange i teatret for andre steder.

Historien er tyndere end tynd, og som musical savner den både drama og guf til ensemblet. De 18 musicalperformere i baggrunden bliver ikke andet end baggrundsfyld, mens omkring en håndfuld solister bærer hele musicalen på deres skuldre.

Men sikke skuldre! er simpelthen vidunderlig og aftenens største stjerne i rollen som Donna, og hendes sangstemme triller let hen over både de stille og de kraftfulde fraser. Vi tror på hende som arbejdsom, stædig, festlig og følsom singlemor, når hun styrter rundt i det græske øhav for at arrangere sin faderløse datter Sofies bryllup.

Omkring sig har hun veninderne Bibi og Tanya. Som den lille, jyske og giftermålsforskrækkede Bibi er fremragende. Hendes sangstemme er (stadig) i mesterklassen, men her er hendes komedie- og revyerfaring især i spil som musicalens absolut sjoveste indspark. er en ægte maneater, der nedlægger unge strandløver og gifter sig med rige jetsettere. Fordi hun kan. Hun er supersensuel og vokalt lige så forførende, når hun slår sig løs.

Det er disse tre, der tager stikkene hjem i denne opsætning af ”Mamma Mia!”, hvilket passer fint med musicalens fortælling om stærke og selvstændige kvinder.

Over for dem er tre moderne mandetyper, som vi elsker lige så højt: Stig (), Henrik () og Bill (). De er alle følsomme og maskuline, og så skal der ikke meget mere end et spørgsmålstegn til, før de alle tre påtager sig det fulde faderskab for Sofie.

har den største sangopgave af de tre mænd, hvilket han løser med solid vokalsikkerhed. og har de sjovere karakterer iblandt mændene, og også her er de kommet på deres rette hylder.

De yngre solister og det øvrige ensemble præsterer generelt fint, men de står i skyggen af den modne sekstet af skuespillere og sangere. Og det er faktisk forfriskende at se, hvordan den lange erfaring får lov at være stjernerne i en musical, mens den stramskinnede, nyskolede og letbenede ungdom må bøje sig i støvet.

Musicalen gør, hvad den skal, og Abba-fans går ikke forgæves. Men leder man efter en god historie, så skal man hellere bruge pengene på tre-fire andre teaterforestillinger.


Musik og tekster: Benny Andersson, Björn Ulvaeus og Stig Andersson | Manuskript: Catherine Johnson | Oversættelser: og | Kapelmester: | Iscenesættelse: Phyllida Lloyd | Medvirkende: , , , , , , , , , , , m.fl. | Koreografi: Anthony Van Laast | Scenografi: Mark Thompson | Lysdesign: Howard Harrison | Lyddesign: Andrew Bruce og Bobby Aitken | Produceret af: Per Se ApS

Del dette indlæg