Skuespillerne overstiger alle rimelige forventninger
Samuel Becketts ”Mens vi venter på Godot” fra 1953 passer skræmmende godt til vores tid og er fremragende spillet på Teatret ved Sorte Hest.
Det er skræmmende, som Samuel Becketts absurdistiske ”Mens vi venter på Godot” fra 1953 rammer plet i disse coronatider.
De to vagabonder Estragon og Vladimir står ved et træ langs en øde landevej og venter. De venter på Godot, men ingen af dem kender ham eller ved, hvorfor de venter på ham. Men når han kommer, bliver det hele godt igen.
Vi venter ligesom dem på en løsning på krisen. Vi ved ikke, hvad løsningen er, og om den overhovedet kommer, men vi venter all
Dette indlæg kræver abonnement
Artiklen er udgivet både på mortenhede.dk og i Jyllands-Posten. Opret abonnement til en valgfri pris her, og få adgang til alle anmeldelser og artikler på mortenhede.dk, eller besøg jp.dk for at læse videre.
Vær opmærksom på, at abonnementet udelukkende er til personlig brug. Dit login må derfor ikke deles med andre, ligesom du ikke må printe eller kopiere indholdet uden særskilt tilladelse.
Er du allerede abonnent? Log ind her.
Skal andre læse dette?
