Skuespillerne overstiger alle rimelige forventninger
Samuel Becketts ”Mens vi venter på Godot” fra 1953 passer skræmmende godt til vores tid og er fremragende spillet på Teatret ved Sorte Hest.
Det er skræmmende, som Samuel Becketts absurdistiske ”Mens vi venter på Godot” fra 1953 rammer plet i disse coronatider.
De to vagabonder Estragon og Vladimir står ved et træ langs en øde landevej og venter. De venter på Godot, men ingen af dem kender ham eller ved, hvorfor de venter på ham. Men når han kommer, bliver det hele godt igen.
Vi venter ligesom dem på en løsning på krisen.
Artiklen fortsætter. Opret abonnement, eller log ind for at læse videre.
Vælg din prisSom abonnent får du ubegrænset adgang til mortenhede.dk, og du bestemmer selv prisen. Abonnementet fornyes månedligt.
Du kan til enhver tid opsige abonnementet eller ændre dit månedlige beløb. Som abonnent modtager du også en ugentlig oversigt over udgivelser på mortenhede.dk via e-mail. |
Er du allerede abonnent? Log ind her.
Denne artikel omhandler: Kristoffer Helmuth, Lasse Svarre Christiansen, Mads Wille, Maria Vinterberg, Marianne Nilsson, Nicolas Bro, Steen Stig Lommer, Teatret ved Sorte Hest
