ANMELDELSE: Når vi døde vågner, Aarhus Teater

Virkelighed og mareridt mødes ”Når vi døde vågner”

Forestillingen dyrker spændingsfeltet mellem realisme og surrealisme, hvor lyd, scenografi og iscenesættelse går op i en højere enhed.

★★★★★☆

Træet knirker af varmen i den ophedede sauna. Som en marmorstatue står midt i saunaen og lader vandet fra en svamp rinde ned over sin nøgne, muskuløse krop. På træbænken foran ham sidder i badekåbe og betragter ham med et upåvirket blik.

Sådan møder vi den succesfulde skulptør professor Rubæk og hans hustru, Maja, i Aarhus Teaters opsætning af Henrik Ibsens drama ”Når vi døde vågner” fra 1899. Ægteparret befinder sig på et badehotel i et norsk højfjeld, netop hjemvendt til ægteparrets egen egn efter flere år i udlandet.

Deres ægteskab er kun fem år gammelt, men det synes allerede udslidt – eller måske nærmere uforløst. Men på badehotellet møder Rubæk sin tidligere muse og skulpturmodel Irene (), og Majas længsler vækkes af den dyriske storvildtsjæger Ulfheim (). Det bliver som en lavine, der vælter ned over deres ægteskab og tvinger det i afgrunden.

Forestillingen er bearbejdet og iscenesat af Amanda Linnea Ginman, der har dyrket både det naturalistiske og det symbolske, så dramaet udspiller sig i et spændingsfelt imellem virkelighed, mareridt og psykose.

Det samme spændingsfelt mærker vi både i Nathalie Mellbyes visuelle udtryk og i og Kenneth Nørby Andersens lydunivers. Her bliver reallyde og naturbilleder blandet med hvide dyrehoveder og lyden af en buldrende torden (eller lavine), der sender rystelser igennem teatret.

Fremragende skuespilpræstationer

I forestillingen oplever vi fire skuespillere, som alle spiller deres roller udtryksfuldt og sympatisk. Særligt har Rubæk nogle af forestillingens mindst sympatiske replikker, ligesom han er årsagen til både Majas og Irenes ulykkelighed. Alligevel formår at forsvare sin karakter, så vi alligevel mærker Rubæks følsomhed og forstår hans motivationer.

får Irenes sindssyge frem som undertoner, så den ikke overskygger fortællingen. Hendes øjne er intense, mens hendes fysik er rolig, og på den måde opbygger hun en interessant, psykologisk styret karakter.

er en lille mand ved siden af den høje – alligevel kommer han ind på scenen med en fysisk energi, der fylder rummet, og allerede fra første scene indtager han rollen som alfahan. Men han formår også at vise en pludselig inderlighed, da han opdager, at Maja kunne være andet end en vej til seksuel tilfredsstillelse.

Men allermest imponerende er , som her leverer sin hidtil største karakterpræstation som en del af Aarhus Teaters ensemble. Vi så noget hidtil uset hos hende i ”A Clockwork Orange” på samme scene tidligere på året. Og det har hun holdt fast i, dyrket og forfinet i rollen som Maja.

Hun er nærgående og uhæmmet i hver eneste scene, og hun vælter kaotisk rundt i følelsesregistret, uden at det på noget tidspunkt føles tilfældigt. Hun har et moderne udtryk, der klæder både et punkmiljø som i ”A Clockwork Orange” og det Ibsen'ske højfjeldsbad i ”Når vi døde vågner”. Bravo!

Forestillingen spiller på til den 16. oktober 2021.


Dramatiker: | Iscenesættelse og bearbejdelse: Amanda Linnea Ginman | Medvirkende: , , og | Scenografi og kostumedesign: | Lyddesign: og | Lysdesign: Produceret af:

Del dette indlæg