Det er en blandet fornøjelse at se “On/Off” på Aarhus Teater i disse dage. Kun sjældent har teatrets scener været udsat for så tomme kalorier.
★★☆☆☆☆
Ser man bort fra skuespillernes ellers ganske udmærkede præstationer, samt et par morsomme påfund såsom manifesteringen af Google og Wikipedia i skikkelse af hhv. Steffen Nielsen og Kim Veisgaard, så er der ikke meget kød på “On/Off” på Aarhus Teater. Og det er i virkeligheden der, de to gutter bag forestillingen, Jesper Pedersen og Andreas M. Dalsgaard, er gået galt i byen. Man har taget en virkelig historie om en 14-årig dreng, der forelsker sig i en 16-årig dreng fra sin egen skole og begynder at kommunikere med ham online. Den 14-årige udvikler derpå 97 forskellige fiktive karakterer og laver et spind af løgne, der driver begge drengene så langt ud, at den 14-årige manipulerer den 16-årige til at slå den 14-årige ihjel, og han iscenesætter derved sit eget mord. Det er virkeligheden.
Foto: Rumle Skafte
Men “On/Off” driver det hele ud i et fantasiunivers, der ikke blot skildrer en 14-årig drengs livlige fantasi, men decideret latterliggør hans og andre børns fantasi. Når publikum griner, så griner vi ad drengene, og hvad de finder på eller lader sig bilde ind. Vi griner ad, hvor fjollet fundet på det hele er. Og når Tom Scutts scenografi samtidig ligner noget, der er trukket ud af en beskidt gade om natten i 90’ernes Shanghai med blinkende lamper og oppustelige dukker, så gør vi også samtidigt nar ad internettet – men som det var i 90’erne og måske begyndelsen af 00’erne. Det er ikke virkeligheden længere.
Foruden at gøre respektløst grin med en ellers rørende autentisk historie, så begår forestillingen en grundlæggende fejl, nemlig at tage virkeligheden væk fra scenen i stedet for at føre den ind på scenen, hvilket bør være en grundpræmis for teatret som kunstform. Rent dramaturgisk var der meget, der kunne være strammet op. Eksempelvis forstår vi ikke, hvorfor den 14-årige i første omgang begynder at skrive til den 16-årige, og vi ser ingen motivation for at begynde at skabe disse fiktive karakterer. Og hvorfor tror den 16-årige på det hele? Og tror han overhovedet på det? De spørgsmål blev kun symbolsk berørt. Handler forestillingen kun om, hvordan vi bruger nettet, så er det i sig selv en noget uambitiøs indgangsvinkel.
Når det er sagt, så er der meget andet, der fungerer. Det scenografiske valg giver et gennemarbejdet genklang i de fabelagtige kostumer, der især for personen Googles vedkommende er morsomt og visuelt lækkert skabt med de runde O-knapper i forskellige Google-farver.
På scenen byder især Jacob Madsen Kvols ind med et højt niveau af maskespil, når han skifter imellem de mest outrerede karakterer og leverer dem spændstigt og kraftigt. Han formår virkelig at ramme forestillingens stil hver gang, uanset hvilken stil forestillingen forsøger at ramme. Der kan eksempelvis henvises til Aarhus Teaters “Den gerrige“, “Frankenstein“, “Skakten” og “Hedda Gabler“.
Foto: Rumle Skafte
Også Michael Lundbye Slebsager er værd at lægge mærke til, når han portrætterer denne 14-årige dreng med troværdighed og respekt. Hans stemmeføring er belagt med en lyd af pubertets-overgang, og han trækker den lige dertil, hvor den kan bæres uden at stikke ud. I manifesteringen af Google er Steffen Nielsen vidunderligt spøjs, og Kim Veisgaard er både støvet og konfus som manifesteringen af Wikipedia.
Det er således ikke uden underholdning at se “On/Off” på Aarhus Teater, og der er utvivlsomt dygtige teaterfolk over hele linjen bag forestillingen. Scenografien er håndværksmæssigt et usædvanligt godt bygge- og samlingsarbejde, lyd- og lysdesign komplementerer smukt forestillingens visuelle idé, og manuskriptet er bygge op med stor humor og har fået integreret chatsproget fint og umærkeligt, hvilket ikke kan have været nogen nem opgave. Men projektet – formålet med forestillingen – er enten uambitiøs eller mislykket, og jeg ved ikke, hvad der er værst.
Forestillingen spiller på Aarhus Teater Scala den 17. april til 13. maj 2015.
Manuskript: Andreas M. Dalsgaard, Jesper Pedersen og Mick Gordon | Iscenesættelse: Andreas M. Dalsgaard og Jesper Pedersen | Medvirkende: Michael Lundbye Slebsager, Waheid Mahmoud, Marie Marschner, Marie Louise Wille, Jacob Madsen Kvols, Kim Veisgaard, Steffen Nielsen m.fl. | Stemmer: Sicilia Gadborg Høegh, Mette Døssing og Thomas Bang | Scenografi: Tom Scutt | Lysdesign: Kasper Daugberg | Lyddesign: Kim Engelbredt
Del med dit netværk
