Lollike karikerer revolution i slowmotion

Er revolutionen på vej, og hvordan skal verden se ud bagefter? Aarhus Teater og Sort/Hvid præsenterer “Revolution” af Christian Lollike.

Aarhus Teater åbner sæsonen med en forestilling af dramatiker og instruktør Christian Lollike. Forestillingen vil sætte fokus på kriserne – ikke krisen i ental, men kriserne. Vi er i en fundamental krisetilstand, mener han, hvor både den globale økonomi, demokratiet, miljøet og ‘bla bla bla’ er på kurs mod afgrunden.

I forestillingen “Revolution” sidder vi i en hvid IKEA-stue sammen med fire robot-agtige mennesker, som diskuterer kriserne, hvorfor de er opstået, og hvad der skal til for at redde verden. Revolution, foreslår én, mens en anden mener, at ordet revolution lugter langt væk af røde faner. De er ikke enige om midlet – og knapt nok om målet. Det må være Lollikes pointe, at vi som individer ikke er i stand til at mønstre den befolkningsbevægelse, der skal til, hvis vi skal begynde revolutionen.

Men hvad gør vi så? Vi bliver siddende i sofaen. Vi stirrer ind i tv’et, og når der kommer noget skræmmende på skærmen, zapper vi væk. Vi har jo også lov at hygge os lidt. Og vi har jo også vores egne problemet at slås med. Skilsmisse går forud for miljøkatastrofe og demokratiets deroute.

Living Dead 2

Christian Lollike, som de fleste teatergængere efterhånden må have stiftet bekendtskab med – eller i hvert fald blevet opmærksom på, er en markant dramatiker og instruktør i det danske teaterlandskab. “Revolution” er en direkte forlængelse af hans tidligere forestilling “Living Dead”, som blandt andet blev hædret med en Reumert-statuette i 2017.

Formsproget i “Revolution” er klart og tydeligt – en ægte Lollike-forestilling igen. På samme måde som i “Living Dead” er karaktererne ikke rigtigt mennesker, men heller ikke ikke-mennesker. De bevæger sig igennem den første halvdel af forestillingen i slowmotion, og de taler distanceret om verden og livet. Ja, ligesom i “Living Dead”.

I den sidste halvdel af forestillingen sker der noget nyt. Der kommer et anderledes tempo i iscenesættelsen, men stilmæssigt holder den sporet. Derfor kan “Revolution” betragtes som en 2’er til “Living Dead”. Det kan i hvert fald meget nemt komme til at ligne en gentagelse af sidste års succes. Og hvad bidrager det med i sig selv?

Lollike som satiretegner

Men er Christian Lollike på vej til at blive en kliché på sig selv? Hans forestillinger tegner et karikeret, men ikke usandt, billede af mennesket i verden lige nu, og forestillingerne serveres med lige dele humor og grufuldhed.

Og som satiretegningerne i avisen, så ligner de sig selv. Hver dag, måned efter måned, år efter år, ser vi de samme karikerede politikeransigter med outrerede replikker i talebobler, baseret på dagsaktuelle nyheder. Og så længe verden ligner sig selv, ligner satiren sig selv.

Derfor er gode Lollike-forestillinger vigtige, selvom de umiddelbart ligner gentagelser. Men alt andet lige kan det, for en Lollike-vant publikummer, være en triviel og noget kedsommelig forestilling, når man føler, man har set det hele før. Heldigvis tager det en uventet drejning – ikke mindst til allersidst. Det skal ikke afsløres i detaljer her, men puha!

Velproduceret scenekunst

Dramatikken er, som den jo ofte er med Lollike, velskrevet og gennemtænkt. Selv tekstbidragene fra medinstruktør Sigrid Johannesen og kunst- og kulturhistoriker Mikkel Bolt Rasmussen bliver umærkeligt inddraget i Lollikes retorik.

De fire medvirkende (Marie Marschner, Jacob Madsen Kvols, Rikke Lylloff og Kjartan Hansen) løser opgaven med stor akkuratesse og musikalitet uden slinger i valsen. Scenografien er stringent og konceptsikker, og det forlænges fint i kostumedesignet – begge dele af Franciska Zahle.

Og endnu en gang ser vi, hvad makkerparret Ise Klysner Kjems (lyddesign) og Anders Kjems (lysdesign) kan præstere sammen. De tekniske virkemidler danser igennem forestillingen som korpsdanserne i “Svanesøen”. De er ikke solister – de stjæler ikke billedet – men det havde været en mager ballet, hvis ikke deres æstetiske tilstedeværelse og intuitive forståelse for værkets helhed havde fyldt scenerummet.

Forestillingen spiller på grund af Aarhus Teaters omfangsrige ombygning på Godsbanens Åbne Scene i Aarhus ind til den 1. september 2018, og herefter spiller den på Sort/Hvid i København den 5.-29. september 2018.

Af: Christian Lollike med tekster af Mikkel Bolt Rasmussen og tekstfragmenter af Sigrid Johannesen | Iscenesættelse: Christian Lollike og Sigrid Johannesen | Medvirkende: Marie Marschner, Jacob Madsen Kvols, Rikke Lylloff og Kjartan Hansen | Scenografi og kostumedesign: Franciska Zahle | Musikalske arrangementer: Niels Søren Hansen | Lysdesign: Anders Kjems | Lyddesign: Ise Klysner Kjems | Produceret af: Aarhus Teater og Sort/Hvid