Der er ikke meget 2019 over landets ældste revy
Den traditionsrige Rottefælden i Svendborg er en hyggelig og musikalsk forestilling, men der er ikke meget aktualitet i dette års revy.
★★★☆☆☆
Revyen ”Rottefælden” er noget ganske særligt. Under trækronerne i det sydfynske Svendborg ligger et teater, der huser Danmarks ældste revy.
Igennem 136 sæsoner har ”Rottefælden” udøvet den teatergenre, som er så anderledes fra alle andre genrer med dens kombination af aktuel satire, folkelig underholdning og skæve karakterer. Men dette års revy er langt fra et pragteksemplar.
Den er varm og hyggelig i sin tone – særligt med skuespiller og kunstnerisk leder Jan Schous fortrinlige tradition for at byde velkommen til alle gæsterne. Det samme gør sig gældende i selve forestillingen. Vi vugger i takt, mens vi synger ”sejler op ad åen”. Til gengæld er revyens aktualitet svær at få øje på.
Uaktuel revy
Måske er man bare kommet for sent ud af starthullerne, hvad angår revyteksterne og sangene. Ser vi bort fra sangen om pandaerne i Københavns Zoo, som i forhold til de øvrige revyers bidrag om kinesisk pandadiplomati er mere spydig og mindre veludført, har de fleste andre revynumre i ”Rottefælden” ikke meget med 2019 at gøre.
Vi kommer faktisk helt tilbage til 1905 med en gendigtning af Jeppe Aakjærs ”Jens Vejmand”, som vers for vers bliver udsat for danske kunstnere såsom Johnny Madsen, Peter A.G. og Nik & Jay.
Teksterne er velskrevne af Vase & Fuglsang, og Mikkel Schrøder udfører imitationerne godt, men forsøget på at forsvare nummerets medvirken i ”Rottefælden”, fordi den er skrevet af fynske Carl Nielsen, virker for desperat.
Derudover er sketchen med en operadiva, der kæmper med pianisten om opmærksomheden, og den selvironiske ordspilssketch om blomsten Rose og bien Ib, begge underholdende og veludførte. Men de kunne lige så vel være spillet i 2009 eller 2029.
Krøyer og Schrøder
På scenen er det skuespiller Mikkel Schrøder, der tager de fleste grin og bifald med sig. Hans tilbagevenden til premieren på trods af en skade, der ellers så ud til at sætte ham ud af spillet, blev selvfølgelig hyldet. Men hans naturlighed i revyskuespillerens mange discipliner er også i sig selv imponerende.
Forestillingens absolutte højdepunkt er en singersongwriter-agtig sang om bankgebyrer og hvidvask, der ligeledes er skrevet og udført af Mikkel Schrøder. Den er både musikalsk og tekstmæssigt velskreven, og den ledsages af en skyggeteaterfilm på storskærm, som enkelt og æstetisk fungerer som musikvideo for sangen.
Foruden Schrøders bidrag er det især musikken i ”Rottefælden”, der fungerer godt. Kapelmester Jens Krøyers smittende smil og velorkestrerede musik gør stemningen god. Han er et uvurderligt aktiv for den gamle revy i Svendborg.
Tekster af: Jens Krøyer, Peter Oliver Hansen, Morten Holm-Nielsen, Peter Spies, Leif Maibom, Mikkel Schrøder, Kasper Gattrup, Kiki Brandt, Jeanette Kiilerich, Vase & Fuglsang, Fritz von Léveren | Iscenesættelse: Carsten Friis | Medvirkende: Jan Schou, Kiki Brandt, Christine Astrid Nielsen og Mikkel Schrøder | Kapelmester: Jens Krøyer | Scenografi: Pia Ullehus og Henning Pedersen | Kostumer: Hanne Mørup | Lysdesign: Claus Hall Nielsen | Lyddesign: Anders Brincker | Produceret af: Rottefælden
Del med dit netværk
