Man undres og rystes, man skammer sig, og inderst inde knuger maven sig sammen til en tung bold, som har lyst til at skrige og skælde ud. “Rovdyr” er et komplekst psykologisk dagligstuedrama.
★★★★★☆
I starten går luften lidt af ballonen, og en alt for usikker kvinde sidder hos en psykolog, der er alt for dæmonisk og monoton. Man tænker: “Slap af – du er jo kun psykolog, ikke mørkets fyrste.” Og dog, måske er det lige det, hun er. For i sin kørestol sidder hun og regerer over sin klients dårlige samvittighed. Over hemmelighederne, løgnene og minderne. Men også over forvirringen om, hvad der i virkeligheden er rigtigt og forkert.
For “Rovdyr” er et drama om incest. Overordnet set er det uhyre banalt. Det har allerede været temaet i adskillige dramaer og film. Og i TV-avisen. Men når det spilles med så stor følsomhed og alligevel helt uden berøringsangst, og når det iscenesættes med så meget kontrol og fokus, og når det ledsages af så velskabte lys- og lydbilleder, så …
Foto: David Bering
Neel Rønholdt spiller rollen som den misbrugte datter, og hun spiller sig direkte ind i psykodramagenren. Det her er ikke naturalistisk, men det handler stadig om sandhed. Om, hvordan det ser ud, når man føler sådan indeni. Om at ‘krænge det ud’. Om at være ekspressiv. Og det lykkes i allerhøjeste grad – ikke kun for Neel Rønholdt, men for alle skuespillerinderne og for forestillingens helhed.
Overordnet set er det en forestilling i balance; den tager toppen af alvoren med en knivspids humor, men den gør det uden at punktere spændingen. Nogle gange griner vi nervøst, og nogle gange smiler vi, fordi vi ikke kan holde andet ud. Og nogle gange står vi op og klapper, før vi går, men efter denne forestilling har vi mest lyst til at komme ud. Ud i den virkelighed, som ikke er helt så virkelig. Derude hvor incesten bliver inde i tv’et, og hvor vi forventer, at kommunen tager sig af de hjem, hvor det ikke kun er tv.
Forestillingen spiller til den 8. februar 2014 på Teatret Svalegangen.
Dramatiker: Kristian T. Erhardsen | Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen | Scenografi: Nikolaj Heiselberg Trap | Musik: Keld Haaning Ibsen | Medvirkende: Neel Rønholt, Anna Ur Konoy, Merete Voldstedlund og Pia Mourier
Del med dit netværk
