Om Josephine Bakers indflydelse i dansk kultur

er tilbage med endnu et musikalsk portræt – denne gang om Josephine Baker, om kunstnerisk frihed og om dobbeltmoral.

★★★★☆☆

er tilbage i parken bag Sophienholm i Kongens Lyngby, hvor vi i en årrække har kunnet opleve deres levende og relevante portrætforestillinger om store kulturpersonligheder – særligt med fokus på markante kvindeskikkelser igennem historien. Denne anmelder har med stor interesse fulgt teatret de seneste tre somre, hvor de har portrætteret Anna Ancher (“Annas verden”, 2020), Thit Jensen (“Valkyriens kamp”, 2021) og Asta Nielsen (“Asta”, 2022).

I år er det den amerikanskfødte, franske danser og sanger Josephine Baker, som sætter fokus på med forestillingen “Oh, Josephine – kampen om magten”. Og ligesom i tidligere forestillinger er det også et indblik i samtidens kulturelite, der omgås hovedpersonen. Denne gang er det dog mere end tidligere et kollektiv, vi følger, hvor Josephine Baker bliver en gennemgående karakter mere end en hovedperson. Foruden Baker støder vi blandt andre på Leo Mathisen, Poul “P.H.” Henningsen, Lulu Ziegler og Gerda Wegener.

Forestillingen foregår i perioden fra 1928 til 1945, hvor vi befinder os på Restaurant Adlon i København. tager imod os som Adlons direktør i en rolle, der umiskendeligt minder om MC'en i musicalen “Cabaret”. Josephine Baker er kommet til København og er blevet kendt og omdiskuteret for sin erotiske dans med et banaskørt, og anmelderne beskriver i skæmmende vendinger hendes udseende og ikke mindst hudfarve.

Efterhånden som handlingen skrider frem til besættelsestiden, bliver fronterne trukket mere og mere op. Diskussionen om friheden til at ytre sig bliver mere til en diskussion om pligten til at blive og kæmpe (igennem sin kunst), fremfor at flygte. Men snart er P.H. og de andre enten flygtet eller fjernet af besættelsesmagten, og tilbage på Adlon prøver direktøren at holde gang i forretningen ved et indskrænke de optrædendes frihed, så censuren ikke lukker biksen.

Josephine Baker kritiserer den øvrige kulturelite for at stikke halen imellem benene, når der er allermest brug for dem. Men efter krigen ser vi, at hun også selv er et eksempel på dobbeltmoral, hvilket viser sig at være et tema for forestillingen. Og med nutidens paralleller til krig og kriser lignende dem i første halvdel af 1900-tallet er “Oh, Josephine” en aldeles relevant forestilling.

Det er dramatiker , der står bag teksten, som er aldeles velskrevet. Forestillingen er ikke båret af en fortælling, men fungerer mere som en kollage af scener og situationer. Desuden synes der at være taget endnu større friheder i forhold til historiske fakta, end i Det Flydende Teaters tidligere forestillinger.

Forestillingen ledsages af musik af , som fornemt matcher forestillingen og ikke mindst tidsperioden. Og både og , der tilsammen udgør det lille orkester på scenen, deltager også begge lidt, men vellykket i forestillingen som henholdsvis Lulu Ziegler og Leo Mathisen.

, der som nævnt spiller direktøren på Adlon, har masser af interessant dobbelthed i sin karakter, hvilket gør hans optræden i “Oh, Josephine” meget vellykket. Enormt vellykket er også den nyuddannede sanger , der her debuterer som teaterskuespiller og efterlader en mindeværdig sangoplevelse og endda også portrætterer Josephine Baker aldeles troværdigt. Og spiller en stribe af forskellige personer, som hun former med humor og energi. Mest markant er hendes skildring af P.H., som er aldeles sympatisk og underholdende.

Alt i alt er “Oh, Josephine” endnu en interessant forestilling fra og , og den er ikke mindst en vellykket forlængelse af den serie af portrætforestillinger, som præsenterer sommer efter sommer. Og denne anmelder ser allerede frem til den næste.

Forestillingen spiller udendørs på Sophienholm til den 9. august 2023 og herefter på turné i hele landet til den 11. oktober 2023.


Manuskript: Iscenesættelse: Musik og sangtekster: Medvirkende: , , , og Scenografi: | Kostumedesign: | Koreografi: Lysdesign: | Produceret af: i samarbejde med

Del dette indlæg