ANMELDELSE: Shame!, Ambassaden

Der er lalleglad humor på Ambassaden, hvor forestillingen Shame! spiller i disse dage. En klukkende latter høres fra publikum, men forestillingen savner indhold.

3 ud af 6 stjerner

Forestillingen Shame! handler om reality-tv og om, hvordan disse deltagere presser sig selv ud i situationer i berømmelsens eller selviscenesættelsens navn. Men først for sent opdager de, at de ikke ville ende der, hvor de nu er endt. Solid idé – og oven i købet med den tidligere reality-deltager Tammie Bergholdt i rollen som sig selv.

Over for hende spiller Tue Heiberg Madsen en anden deltager i forestillingens fiktive reality-program Shame!, hvor de ydmyger sig selv for åben skærm. Tue Heiberg Madsen spiller også sig selv i forestillingen, og for at gøre selviscenesættelsen komplet, så iscenesætter Tue Heiberg Madsen også forestillingen og – ja, sig selv.

Og forestillingen er til tider ganske morsom. Komikken i forestillingen er helt klassisk; en mand styrter på røven, og vi griner. Men det ER også sjovt. Og alt det, der i forestillingen er ufrivilligt sjovt, det er ikke ufrivilligt. Der er tænkt over den akavede stemning, der opstår, når en dreng fra Silkeborg ikke selv kan se, at han falder helt udenfor. Her har Tue Heiberg Madsen ramt plet.

Tue Heiberg Madsen, Tammie Bergholdt, Shame!
Tammie Bergholdt & Tue Heiberg Madsen
Foto: Pressefoto

Hvad forestillingens helhed angår, er der til gengæld et stykke vej endnu. Forestillingens mindre end 40 minutters varighed er ikke tid nok til at komme ordentligt i dybden med en egentlig historiefortælling – og alligevel var der tid til meget mere historiefortælling, end vi fik. Den første halvdel sidder vi og bliver underholdt, men der er egentlig ikke rigtig nogen bund, ingen konflikter og ingen spænding.

Først da Tammie Bergholdt smider tøjet, begynder det at tage fat. Og nej, ikke fordi hun mildest talt har sit ydre med sig. Men her ser vi endelig en karakter, der brister. Vi ser de store drømme blive til en unådig virkelighed. Reality bliver til realitet. Vi skulle have startet her, men efter bare én ydmygelse mere var forestillingen slut, og formålet med forestillingen står tilbage som et sløret spørgsmålstegn.

Tammie Bergholdt overraskede i øvrigt positivt. Forventningerne til hende som skuespiller kan være noget begrænsede, når man går rundt med sine fordomme om unge deltagere i reality-programmer. Tammie har haft sine modelbilleder i kendis-kataloget SE og HØR under overskriften “Realitybaben Tammie: Viser sin lækre krop”, men hun har tilsyneladende flere talenter.

Tue Heiberg Madsen tager arbejdet som skuespiller meget alvorligt, og grædende, hostende og nærmest blind bukker han for publikum efter tæppefald. I andre lande havde de brugt uægte løg, vil jeg tro. Han er modig og morsom, og han leverer for fuld skrue. Men karakterskuespillet skulle man lede længe efter – også i de scener, hvor det burde have været der.