ANMELDELSE: Picaresque, Ambassaden

Teatergruppen Retrograd vandt sidste år Mungo Park TeaterBattle med forestillingen Picaresque. I en genopsætning på Ambassaden fik Aarhus et blik ind i skuespilleren Imre Mark Petkovs liv og opvækst.

4 af 6 stjerner

Forestillingen er en selvbiografi af skuespilleren Imre Mark Petkov. Han er selv fortælleren, og med en tyk accent fremfører han en engelsk monolog, der når omkring både Rusland, Ungarn, Tyskland og Danmark. Han fører ordene ud i luften med en monoton rytmik, som får et par grin og et par kuldegysninger med sig på vejen. En særlig ærlighed præsenterer han i uddrag på scenen, hvilket får lov at svæve fint omkring ørerne på os. En lidt flyvsk tilstedeværelse på (eller nogle centimeter over) gulvet, udbreder en lidt stressende puls i lokalet. Men i søvn falder man til gengæld ikke.

Genremæssigt er forestillingen et virvar af muligheder. Titlens stræben efter at være en art burlesque blev i visse øjeblikke nået. Performance-genren pillede man også ved, og nogle har kaldt det beat-poetry. Jeg ved ikke præcist, hvad det var – surrealistisk måske. Men hvad betyder genrebetegnelserne egentlig, når blot man får en lampeskærm på hovedet og ser sjov ud med den på?

Picaresque (45')
Vita Malahova, Imre Mark Petkov og Sofie Faurschou
Foto: Pressebillede (Retrograd)

Scenografisk bevæger forestillingen sig i en altmodisch æstetik, der virker en anelse påtaget, men dog ganske troværdigt. Det indrammer vores hovedperson i en anden tid, et andet univers. En tydelig fortid. En slags nostalgi. Det passer godt til den østeuropæiske accent. Vores nethinde stemples undervejs af en drejeskivetelefon, sort-hvide billeder, grammofonplader og en overheadprojektor. Altsammen bruges særdeles godt i forestillingen – netop overheadprojekteren demonstrerer sig som kilde til ekstrem opfindsomhed.

Til gengæld kæmper Retrograd med samtidsrelevansen. Fortællingen er noget introvert, og selvom den åbner små lommer i vores allesammens selvgenkendelse, så er historien uhyre uinteressant på et almenmenneskeligt plan. Ikke nødvendigvis en dårlig ting, for hvorfor skulle man betragte det almenmenneskelige som et mål? Dalí var heller ikke almenmenneskelig. Til gengæld var han måske en anelse mere præcis i sit udtryk.


Produceret af: Reatrograd | Medvirkende: Imre Mark PetkovVita Malahova og Sofie Faurschou

Hvad mener du? Skriv din kommentar her.