”Sister Act” bæres af gospelsang og enkelte medvirkendes præstationer

Når der er nonner på scenen, har vi en fest, men resten af musicalen ”Sister Act” på præges af tekniske fejl og dårlig smag.

★★★☆☆☆

Den populære film ”Halløj i klosteret” fra 1992 med Whoopi Goldberg i hovedrollen blev i 2006 omdannet til musical med premiere på Pasadena Playhouse i Californien, hvor den slog lokale salgsrekorder. Men anmelderne var ikke udelt begejstrede efter urpremieren i Pasadena, og det samme gjaldt efter Broadway-premieren i 2011. Desværre får den danske opsætning på heller ikke denne anmelder op at ringe.

Musikken er god, og de medvirkende synger godt. Men de dialogbårne scener er til gengæld flade, usjove og mildt sagt uinteressante. Der er i handlingen pillet scener ud for at gøre plads til endnu mere sang og dans. Og selvom netop de store ensemblescener med hele nonneflokken i kor er musicalens styrke, så er fravalget af dramatik altså en temmelig hovedløs beslutning. Og tematisk lider musicalen også under at være groft forsimplet i forhold til filmen.

Nå, men nu har man jo valgt dén forestilling, og så må man få det bedste ud af den. Men det gør desværre slet ikke. Tværtimod bliver stereotyperne tegnet endnu mere unuanceret, æstetikken og virkemidlerne er gammeldags, og teksten er så uelegant oversat og sammenpresset på rim og versefødder, at det ofte bliver ufrivilligt morsomt at høre på. Og instruktør har ikke evnet at høvle selv de mest åbenlyse knaster væk.

I dialogscenerne halter timingen i replikkerne så alvorligt, at det nogle gange bliver tåkrummende pinligt. Og når gangsterne jagter Deloris med høj pistolføring, så bliver det som Pink Panther-agtigt slapstick, mens abbedissens bekymringer på klosteret bliver så overspændt dramatiske, at disse to vidt forskellige spillestile i kombination virker absurde.

Kan den kluntede oversættelse og de kitschede valg i iscenesættelsen mon være bevidste? Er det meningen, at vi skal have en ironisk distance til forestillingen? I så fald er projektet lykkes. Men dårlig smag bliver jo ikke bedre af at være med vilje.

For denne anmelder er ”Sister Act” på temmelig pinagtig, men helhedsoplevelsen vejes heldigvis op af flere af de medvirkende, som til gengæld præsterer fremragende. Først og fremmest er bomstærk vokalt i sangene, ligesom hun får lov at dyrke sine komiske talenter i hovedrollen som Deloris. Vi kunne kun ønske os endnu mere af det. Og som hendes sidestykke udi både sangstemme og funny bone er et vidunderligt indslag i nonnesøsterflokken.

Desuden får , , og alle med held både komik, karakterformidling og troværdighed med på scenen. Og et enkelt rørende øjeblik opstår også imellem og , da et gammelt kammeratskab til sidst begynder at ligne spirende kærlighed.

Stort set hver gang, der er en nonne på scenen, er der en fest i salen. Og selv den mutteste anmelder kan ikke lade være med at klappe med og smile ad det farverige og glade udtryk.

Men indimellem er der desværre tid til at sidde og mukke over de tekniske fejl og den bedagede æstetik, der går igen i flere af de seneste produktioner på . Udviklingen synes at være gået i stå, mens dansk musical buldrer derudad på landets øvrige scener. Det bliver afgørende, om den nyligt tiltrådte direktør kan få med på den igangværende udviklingsbølge.

“Sister Act” spiller i Købehavn til den 26. november 2023.


Musik: Alan Menken | Sangtekster: Glenn Slater | Manuskript: Cheri Steinkellner og Bill Steinkellner | Oversættelse: | Kapelmester: Iscenesættelse og koreografi: | Medvirkende: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , og | Scenografi og kostumedesign: Lysdesign: Produceret af:

Del dette indlæg