“Skatteøen” skal nok ses, men ikke høres
Det er primært Sebastians musik, der sælger billetter til ”Skatteøen”, men i Folketeatrets opsætning er det langt fra musikken, vi nyder.
★★★☆☆☆
Jeg har kendt musicalen ”Skatteøen”, siden jeg var barn, selv om jeg hverken havde set den eller fået historien fortalt. Jeg hørte blot Sebastians musik, mens lille Jim Hawkins, sørøveren John Silver og osteelskeren Ben Gun var figurer i en eventyrlig fantasiverden for mit indre blik.
Det var, hvad Sebastians musik kunne. I hvert fald i den version, som blev udgivet på Medley Records i 1986 med blandt andre Lis Sørensen, Michael Falch og Flemming ”Bamse” Jørgensen på vokal.
Desværre er musikken i Folketeatrets nye opsætning alt andet end vellyd og eventyr. Sangpræstationerne er ikke nær gode nok – hverken sammenlignet med de ovennævnte stjerner eller de musicalperformere, vi ellers efterhånden har til rådighed her i landet.
Og musikken er omarrangeret af Jakob Lindbirk, så både rytme, tempo og instrumentering indimellem er helt i skoven. For slet ikke at tale om de forfærdelige korstemmer, der dukker op hist og pist.
Samtidigt er lyddesignet så jammerligt, at vi det meste af tiden ikke kan høre sangteksterne, fordi mikrofonerne er for lave, eller orkestret er for højt. Den eneste sanger, der reelt formår at overdøve musikken, er Szhirley i rollen som mrs. Hawkins. Hun synger ”Fuld af nattens stjerner” smukt og i en helt anden liga end de øvrige medvirkende, selv om hendes r&b-stil ikke klæder rollen som bekymret mor og kromutter i midten af 1700-tallets England.
Krudt og røg
Musikalsk set er Folketeatrets nye opsætning af ”Skatteøen” simpelthen for dårlig. Til gengæld er resten af musicalen ganske fremragende. Forestillingen indledes med kanonslag og en stærk lugt af krudt og røg. Flere udmærkede overraskelser og effekter dukker op undervejs i Birgitte Næss-Schmidts iscenesættelse, der generelt holder sig i et højt tempo og med masser af spænding.
Det er faktisk en ganske drabelig musical med skud, fægtning, knivstik og drab på scenen – særligt i forhold til at teatret anbefaler forestillingen til børn fra seks år. Der er da også et par rollinger rundtomkring i salen, der skutter sig ind til deres voksne et par gange. Men ellers er der ro på rækkerne og opmærksomhed mod scenen.
Musicalens største styrke er scenografien af Terry Parsons, som er levende og dog papiragtig. Det er som at åbne Robert Louis Stevensons gamle bog og forsvinde ind i de tegnede illustrationer.
Derudover er Kasper Leisner en vidunderlig John Silver, og Kristian Boland er en elskelig dr. Livesay. Og et par spidse kommentarer om engelske dyder og Det Britiske Imperiums storhed midt i en brexit-tid lister også et grin ud af det voksne publikum.
Efter roman af: Robert Louis Stevenson | Manuskript: Preben Harris | Musik og sangtekster: Sebastian | Iscenesættelse og koreografi: Birgitte Næss-Schmidt | Medvirkende: Kasper Leisner, Szhirley, Jacob Spang Olsen, Alfred Kann, Christian Mosbæk, Kristian Boland, Morten Lützhøft, Søren Bang Jensen, Ole Boisen, Martin Geertz, Mathias Sprogøe Fletting, Stanley Bakar, Simon Nøiers, Maria Corydon, Rasmus Faartoft og Martin Gæbe | Kapelmester og musikalsk arrangement: Jakob Lindbirk | Scenografi: Terry Parsons | Stagefight: David Owe og Bo Thomas | Produceret af: Folketeatret
Del med dit netværk
