På Folketeatrets tyrolerhotel gør alle, hvad de er bedst til

På visse områder er Folketeatrets “Sommer i Tyrol” en omgang ruskomsnusk, men i Rolf Heims iscenesættelse kommer hele holdet til at stråle.

★★★★★☆

Siden nedlukningen i december har der været masser af ingenting og ikke meget at grine ad. Men i Folketeatrets opsætning af lystspilsoperetten “Sommer i Tyrol” griner vi en masse ad ingenting. For i sin iscenesættelse har instruktør Rolf Heim trukket den underspillede crazykomik til sit yderste, så det i høj grad er pauserne, tavsheden og gestikken, der får os til at le. Foran mig sidder en mand og vrider sig af grin. Dét har jeg ikke set meget længe.

Men hvad skyldes det? For så sjovt er manuskriptet i hvert fald ikke. Nej, det er kominationen af de begavede skuespillere og Rolf Heims ekstremt velovervejede brug af dem, der får komedien til at flyve.

Tag nu for eksempel en skuespiller som Søren Hauch-Fausbøll, som vi trygt kan overlade både fjollede og følsomme roller til. Han render rundt på scenen som emsemblefyld, indtil han i slutningen kommer ind som den gamle kejser Franz Joseph. Han stavrer forsigtigt ind på scenen, og vi ser forventningsfuldt på ham. Han er mejet ud som en kejser, og i baggrunden står hele Østrig og fejrer ham. Og som en poetisk klovn får han os til at balancere imellem grinet og gråden. Det er mesterligt klovnearbejde.

Lidt mere jordnære karakterer er de to tjenere Nicky og Lenerl, som spilles af henholdsvis Niels Anders Manley og Marie Mondrup. Deres spillestil er mere moderne, ligesom deres karakterer også synes at være mere nutidige. De bruger i høj grad deres fysiske udtryk og skaber de komiske øjeblikke med et stort scenisk nærvær og fornemmelse for slapstick.

Det samme gælder sådan set Pelle Emil Hebsgaard, der dublerer i den mandlige hovedrolle, Leopold, der ellers skulle være spillet af nu Eurovision-ramte Jesper Groth. Hebsgaard formår at spille med sin fysik, men han brillerer også når han fremsiger replikker eller synger, hvilket får ham til at udfylde hovedrollen flot.

Den kvindelige hovedrolle, Josepha, der spilles af Meike Bahnsen, fylder scenen med sit Stine Bosse-agtige udtryk, der på fornem vis kombinerer den hårde hotelchef med det sårbare kærlighedsmenneske. Som karakter trækker hun ikke mange af grinene hjem, men hun driver forestillingen fremad og tager den svære tørn at lægge op til pointerne.

Troels Malling og Karsten Jansfort udgør et umage makkerpar som de konkurrerende fabrikanter Sülzheimer og Müller. De har to vidtforskellige udtryk; med lidt kassetænkning kunne vi kalde Malling tv-satiriker og Jansfort revy-skuespiller. Hvor Mallings udtryk er småt og underspillet, er Jansforts udtryk enormt og karikeret. Og den sammensætning fungerer fremragende.

I filmen fra 1964 spillede Lone Hertz den søde, læspende fabrikantdatter Clara. Og måske har der ikke siden været en skuespillerinde i Danmark, der med sit smil og sin stemme kunne få publikum af alle køn og generationer til at sige: “Nårh, hvor er hun sød.” Altså ikke før Clara Ellegaard spillede rollen. Vi har set hende i andet. Hun kan andet. Men nu har vi også set, at hun kan hamle op med Lone Hertz!

I birollen som hobbyfotografen Schmidt er Morten Bo Koch ligeledes særdeles gennemført. Han går et vanvittigt stort nummer ud af at fylde meget lidt. På den måde bliver han en uforglemmelig birolle, uden at han tager fokus fra sine medspillere. Og endelig er der Katrine Schmidt Nørgaard og Kristoffer Sass, der udfylder nogle små biroller, men endnu vigtigere står i front i ensemblet. Og der står de formidabelt som holdets eneste musicaluddannede medvirkende.

Alle nævnt, ingen glemt. Jo, der er da ting, der ikke sidder lige i skabet, og øjeblikke, der kunne kræses lidt mere for (eller helt smides ud). Og jo, på visse områder er “Sommer i Tyrol” også en omgang ruskomsnusk. Men den er ikke desto mindre en velbesat musikforestilling, hvor alle gør, hvad de er bedst til, og hvor vi griner ad ingenting, som vi længe har fortjent at grine ad alting.

“Sommer i Tyrol” spiller på Folketeatret i København til den 22. maj 2021.

Musik: Ralph Benatzky | Libretto: Erik Charell | Oversættelse: Mogens Dam og Jens Louis Petersen | Bearbejdelse: Rolf Heim og Jens Christian Lauenstein Led | Iscenesættelse: Rolf Heim | Medvirkende: Pelle Emil Hebsgaard, Karsten Jansfort, Søren Hauch-Fausbøll, Meike Bahnsen, Marie Mondrup, Troels Malling, Clara Ellegaard, Niels Anders Manley, Morten Bo Koch, Kristoffer Sass og Katrine Schmidt Nørgaard | Musikere: Nikolaj Heyman, Tom Bilde og Henrik Silver | Musikalske arrangementer: Nikolaj Heyman og Niels Søren Hansen | Kapelmester: Nikolaj Heyman | Scenografi: Sisse G. Jørgensen | Koreografi: Peter Friis | Produceret af: Folketeatret

Del med dit netværk