ANMELDELSE: Svanesøen, Musikhuset Aarhus

“Svanesøen” fra Den Russiske Nationalballet besøger Aarhus i en kedelig og endimensionel opsætning.

★★★☆☆☆

“Svanesøen” er en klassisk ballet, som handler om den unge Prins Siegfried, som skal finde sig en prinsesse, men han forelsker sig i den forheksede svaneprinsesse Odette, som hver nat forvandles til en svane og må flyve væk. Fortryllelsen ophæves kun, hvis prinsen kan love evigt troskab til svanen, men troldmanden Von Rothbarts vil forsøge at få prinsen til at bryde sit løfte med Odette ved at forføre ham med den sorte svane, Odile.

Musikken er komponeret af russiske Pjotr Ilitj Tjajkovskij, hvor “Svanesøen” fra 1876 var den første i hans ‘eventyr-trilogi’ sammen med “Tornerose” og “Nøddeknækkeren”. Den klassiske koreografi af Marius Ivanovich Petipa (1818-1910) er i denne produktion i en variation med Lev Ivanovich Ivanov (1834-1901) og Juri Grigorowitsch (1927-). I denne opsætning er danserne fra Den Russiske Nationalballet ledsaget af digital musik.

Svanesøen Highlight-Concerts GmbH 150128

Opsætningen læner sig i høj grad op af den klassiske ballettradition, hvor højtidelighed og præcision gennemsyrer solodansere, solister og corps de ballet. Kun en enkelt karakter lader publikum indenfor: Hofnarren. Det er et partitur, som er ganske vanskeligt og kræver stor agilitet af sin danser. Her bliver den leveret overlegent, humoristisk og i høj grad kommunikerende af . I et uforudsigeligt kraftspring vækker han det halvdøsige publikum, og når han pludseligt moonwalker ud af scenen blandt et ellers halvprætentiøst cast, så beviser han, at han har tryllebundet os. Han kan gøre hvad som helst, og han gør det fysisk og mimisk med stor akkuratesse.

Ellers er der ikke meget guf at komme efter på solodanser-siden. leverer en teknisk dygtig Prins Siegfried, og han springer flot og let hen over scenen. Men det narrative får ikke plads i hans spil, og det samme gælder i rollen som Odette og ikke mindst i rollen som troldmanden. Vi får ikke lov at mærke danserne på scenen, fordi de ikke kommunikerer – de danser kun. Til gengæld er kvaliteten hos korpsdanserne usædvanligt højt.

Scenografisk ser vi også en traditionel sceneopbygning med perspektivmalede kulisser og stort, tomt scenegulv. Scenografien er ledsaget af et lysdesign, der er ubegribeligt. Det ene øjeblik er der et smukt og naturligt lys på danserne, det næste øjeblik er alle regnbuens farver i spil i et kaos af sanseindtryk. Lysbilledet mister al sammenhæng med balletten og musikken, og den bliver således en tredje spiller, som man også skal forholde sig til. Desuden oplever vi to røgkanoner, som står og sprutter igennem hele forestillingen fra siderne af scenen, og lyden af dem overdøver indimellem Tjajkovskijs sarte træblæsere. På den scenetekniske side er “Svanesøen” således mildest talt en skuffelse.

Også musikalsk måtte man gå fra salen med en halv oplevelse. Det var annonceret, at der danses til båndet musik. Svanesøen indeholder måske nogle af Tjajkovskijs største værker, og netop Tjajkovskij er en af de komponister, som skaber store fortællinger i store kompositioner med mange små detaljer. I var lydniveauet for lavt, så detaljerne gik tabt, og oplevelsen af ballet til klassisk musik på bånd er noget flad. I forvejen viser danserne ikke den store kommunikationslyst i forhold til publikum, men når de oven i købet ikke har et musikalsk akkompagnement at kommunikere med, så bliver udtrykket dødt. Man kan sige, at hvis vi skal acceptere at se “Svanesøen” med Tjajkovskijs musik uden et orkester, så skal vi som minimum have opvejet det tab på produktionens øvrige elementer som eksempelvis fortællende dans og visuel æstetik. Det lykkedes ikke her.

“Svanesøen” spillede i Musikhuset Aarhus den 3. marts 2016.


Musik: Pjotr Ilitj Tjajkovskij | Medvirkende: Den Russiske Nationalballet med bl.a. , , og | Koreografi: Marius Ivanovich Petipa, Lev Ivanovich Ivanov og Juri Grigorowitsch | Libretto: Vladimir Begichev og Vasily Geltser | Produceret af: | Arrangør:

Del med dit netværk