ANMELDELSE: Svantes lykkelige dag, Nørrebro Teater

Folkekær og morsom iscenesættelse af Benny Andersens “Svantes viser” i Nørrebro Teaters “Svantes lykkelige dag”.

Se, hvilken glædesstund i Nørrebro Teaters lystige fortolkning af Benny Andersens mytiske figur, Svante Svendsen og hans viser. Anders W. Berthelsen er både lyriker-hovedpersonen og alter egoet Svante. Omkring ham regerer Lise Baastrup både med hård hånd og med mildhed over hans indre dialog i kraft af sine roller som blandt andre Nina og Svante. Tilsammen genfortæller de halvbiografisk om lyrikerens og Svantes bekendtskab igennem adskillige år, så man næsten skulle tro, at historien var sand.

Men det er den ikke. Den er en roman af Benny Andersen, hvor han selv er hovedpersonen og fortæller om sit møde med svenskeren Svante, der ved en fejl er endt i Danmark og ikke kan tage hjem igen, fordi han lider af søsyge. De to opbygger et nært venskab og et kunstnerisk fællesskab i deres digtning. Men hvor Benny Andersen skriver lyrik af mere prosaisk karakter, skriver Svante lyrik om livets underfundigheder på sangbare vers, som han beder Benny Andersen sætte melodi til. De handler om livets trivialiteter, hans store kærlighed til Nina, hans glæde for våde varer og hans modsætningsfyldte følelser for livet og verden.

Niclas Bendixen har dramatiseret romanen til scenen og instrueret forestillingen i noget, der kunne minde om et åndsfællesskab med Svante Svendsen. Det er, som om vi forstår Benny Andersen og Svante Svendsen bedre, når vi hører om dem på Nørrebro Teater. Med et højt, crazykomisk tempo puster Baastrup og Berthelsen liv i figurerne, og det bliver både rørende, løjerligt og latterligt – i sin bedste betydning.

Musikken er Benny Andersens egne Svante-viser i en musikalsk fortolkning af Søren Graversen. Og selv hvis man ikke kender viserne i forvejen, kan man utvivlsomt få en hel del ud af blot at lytte til musikken og naturligvis Andersens tekster dertil. Men hvem kender ikke titelsangen, “Svantes lykkelige dag”? Hvem ville ikke få en klump i halsen, når Lise Baastrup med sin skønne, karismatiske vokal synger den med et helt folkekor som backing?

Om det bliver rørende i kraft af iscenesættelsen, dramatiseringen, skuespillet eller musikken, eller om det slet og ret bliver rørende, fordi det er et genhør med selveste ‘kaffesangen’, som efterhånden er blevet højskolesangbogens ‘uundgåelige’ – det er svært at afgøre. Det bliver i hvert fald ikke mindre rørende af, at iscenesættelsen og den visuelle æstetik går så glimrende i spænd med Benny Andersens univers.

Brugen af folkekoret i “Svantes lykkelige dag” kan dog synes en anelse forceret. De omkring 20 personer udgør en væsentlig del af det visuelle udtryk med deres kostumer og tilstedeværelse på scenen, og musikalsk har de også i enkelte af viserne en vis betydning for de nuancer, som et tremandsorkester og to skuespillere ikke selv kan udfylde helt. Men derforuden gør de hverken skade eller gavn. Men skal man have et folkekor på scenen, så skal det da også være i “Svantes lykkelige dag” – mere folkeligt bliver teater næppe.

Videre musikalsk, så lægger vi mærke til orkestrets basunist og perkussionist – eller trommeslager om man vil – Thomas Hamilton. De musikalske arrangementer af Søren Graversen er som nævnt en stor oplevelse i sig selv, og forestillingen minder da også i visse scener om en teaterkoncert, hvor musikken står kraftigere end fortællingen. Men var det blevet det samme uden Thomas Hamilton? Sjældent ser man så grundlæggende musikalsk et menneske udfolde sig på en teaterscene, hvor instrumenter og menneske går op i en højere enhed.

Og Lise Baastrup? Som Nina? Vi kender hendes komiske talent fra blandt andet tv og revy, og vi kender hendes smittende energi i nærmest enhver sammenhæng, hvor hun gør sig som skuespiller. Men som Nina – kvindefiguren med kaffen og den fugtige hud – digterens store kærlighed, som bærer den danske kultur på sine skuldre? Baastrup personificerer Nina som et levende menneske, men hun gør det uden at portrættere Nina. Hun lader Nina-figuren stå fri til publikums egen fortolkning, men hun fylder alligevel karakteren med en masse personlighed. Og det er vigtigt! Fordi Nina må og skal forblive den, som hun er for os allesammen hver især. Det er jo derfor, Svante og Benny og alle vi andre elsker hende så højt.

Morskabens teater får altså lov at leve på Nørrebro Teater med “Svantes lykkelige dag”, og selvom komikken nogle gange er nær ved at overtage dramatikken, så er kulturarven velbevaret i denne forestilling. Og mon ikke vi også fik lært en lille smule mere om os selv og hinanden imens?

Forestilingen spiller på Nørrebro Teater til den 23. december 2016.

Roman og viser af: Benny Andersen | Iscenesættelse og dramatisering: Niclas Bendixen | Musikalsk arrangement og orkesterledelse: Søren Graversen | Medvirkende: Anders W. Berthelsen, Lise Baastrup og Nørrebro Teaters Folkekor | Musikere: Søren Graversen, Anders Birk og Thomas Hamilton | Scenografi og kostumer: Julian Toldam Juhlin