Vi har svært ved at indleve os i “Syren Hawaii Undulat”

Kolding Egnsteaters “Syren Hawaii Undulat” behandler farverigt og usentimentalt emnet demens, men iscenesættelsen savner form og retning.

★★★☆☆☆

Med monologen med den krøllede titel “Syren Hawaii Undulat” tager Kolding Egnsteater fat på emnet demens og borer sig ind i hjernen på en pårørende. Vi møder Judy, hvis far er ramt af demens, og igennem hende oplever vi sorgen og afmagten, når hendes far langsomt forgår.

“Min far har været været i gang med at dø i syv år. Da han åndede ud, stoppede han med at dø,” lyder en replik.

Lin Melkanes manuskript indeholder adskillige af den slags snurrige sætninger, som løfter følsomme og tænksomme smuler op over det banale, som ellers nemt kunne fylde sådan en tekst. Tværtimod bliver det en både underholdende og usentimental monolog, som med næsten absurde observationer sætter os i den pårørendes sted.

Syren Hawaii Undulat - Kolding Egnsteater — Foto: Lars Horn

“Vi lever i et pjeceland,” siger Judy og henviser til de informationsfoldere, man får stukket i hånden, når man for eksempel har fået konstateret en dødelig sygdom.

I modsætning til teksten i Lin Melkanes tidligere forestilling “Hey Lin“, der trods interessante tekststykker havde svært ved at gøre sig relevant for publikum, er “Syren Hawaii Undulat” en væsentligt mere relaterbar fortælling. Desværre har Melkane igen tendens til at fortælle for meget, hvilket indimellem gør forestillingen lidt staveplade-agtig.

Sympatisk koncept

Man siger “show, don’t tell”, men teksten bliver for meget “tell”, og der er alt for lidt “show” i skuespiller Kimmie Liv Sennovas gestaltning af Judy. Alle følelser bliver italesat, mens karakteriseringen er temmelig monoton. På den måde bliver følsomheden holdt ud i strakt arm, hvorved vi får svært ved at indleve os.

Rent fysisk er der ellers ikke noget monotont over Kimmie Liv Sennova i “Syren Hawaii Undulat”. Hun bevæger sig energisk rundt på den næsten tomme scene i Kristoffer L.A. Pedersen flyvske iscenesættelse. Og selvom arrangementet indimellem synes mere panisk end gennemtænkt, så formår Kimmie Liv Sennova at få det hele til at virke naturligt.

Men der er for mange ubesvarede spørgsmål. Idéen om at behandle begrebet demens med farver og humor er aldeles sympatisk. Men vi griner ikke nok, og vi føler ikke nok. Hvad vil Kolding Egnsteater med denne forestilling? Hvad er iscenesætterens projekt? Konfettirørene og den farverige æstetik, der får forestillingen til at ligne børne-tv fra 90’erne, får os mest af alt til at føle os talt ned til.

Samlet set er forestillingen altså god på idéplan, ligesom Lin Melkanes tekst har åbenlyse – især sproglige – kvaliteter. Men realiseringen savner form, formål og retning. Kvaliteterne bliver ikke grebet, og der er ikke i tilstrækkelig grad taget stilling til iscenesættelsen, scenografien og de skuespiltekniske greb.

“Syren Hawaii Undulat” spiller i Kolding til den 28. oktober 2021.

Egenproduktion af Kolding Egnsteater