ANMELDELSE: Terror/is/me, Odense Teater

”Terror/is/me” udfolder terrorens væsen

Sargun Oshanas rædselskollage ”Terror/is/me” på er en frygtelig og ubehagelig forestilling, som du ikke må snyde dig selv for.

★★★★★☆

Der er gået 20 år siden angrebene på World Trade Center i New York og Pentagon i Washington. Dagen forandrede verden. Pludselig stod vi ansigt til ansigt med ondskaben, og med tre distinkte slag – ét for hvert fly – blev frihed vendt til frygt.

For mange af os er der et før og et efter den 11. september. Engang kørte vi i bus uden at mistænke hinanden. Engang var security kun noget, vi forbandt med et rimelig overfladisk tjek i lufthavnen, men nu bliver vi scannet og overvåget næsten alle steder. Engang handlede fremmedhad mest om, at man ikke ville dele sine job og sine damer med andre, men nu er fremmed blevet lig med farlig.

Det er, hvad Sargun Oshanas forestilling ”Terror/is/me” på handler om. Med udgangspunkt i hændelserne og rædslerne i New York for 20 år siden dissekerer han terrorens væsen. Titlen, der både kan læses som ”terrorisme” og ”terror is me”, understreger forestillingens vekslen imellem terror som begreb og terroren eller frygten inden i os.

Udtryksfulde billeder

Forestillingen begynder med, at fem sangere fra vokalensemblet IKI synger klagende toner fra teatrets balkon. Det bliver som et sørgepræludium i en kirke, og en andægtig og alvorstung stemning rammer os med det samme.

De fem sangere er klædt i rødt og har en krone på, der får dem til at ligne blodrøde frihedsgudinder. Og da de blander sig med de syv medvirkende, som genfortæller øjenvidneberetninger fra dagen i New York, bliver billedet på frihedens forfald fuldendt.

Terror/is/me - Odense Teater
Foto: Karoline Lieberkind

I begyndelsen omtaler forestillingen kun den 11. september, hvor både faldende mennesker fra tårnene, grædende brandmænd, flyvende papirer og nødopkald til alarmcentralen bliver gengivet og illustreret rystende intenst. Derefter folder forestillingen sig ud og inddrager nogle af de rædsler, der fulgte efter i blandt andet Nice, Paris, London, Berlin, på Utøya og i København.

Forestillingen bevæger sig igennem en kollage af scenebilleder, der tager udgangspunkt i dokumentaristen Sigurd Hartkorn Plaetners indsamling af beretninger. Og med få, men kraftfulde, udtryk bliver det til en virkelig gennemført og stærk scenekunstoplevelse.

Smertefuldt teater

har gjort det igen. Hans fyldige iscenesættelser rækker langt ud over scenekanten, og han formår at være nærgående uden at være (alt for) grænseoverskridende. Og hans scenebilleder er tilgængelige uden at blive for simple.

De syv medvirkende skuespillere på passer glimrende ind i Oshanas sceniske udtryk, og de præsterer formidabelt både som ensemble i fælles scener og som solister i forestillingens monologer. Ingen overskygger nogen, men de skruer op og ned for deres intensitet, så de hele tiden skaber balance på scenen.

står for det visuelle udtryk, og det er halvdelen af forestillingen. Det røgfyldte lokale, de sorte businesskufferter, de faldende møbler og mennesker, skuespillernes støvede kostumer, de røde frihedsgudinder og senere retfærdighedsgudinder med bind for øjnene er alle stærke og virkningsfulde udtryk, der er med til at gøre ”Terror/is/me” til vidunderligt smertefuldt teater.

Forestillingen spiller i Odense til den 1. oktober 2021.


Koncept, iscenesættelse og bearbejdelse: Dokumentarist: Sigurd Harkorn Plaetner | Medvirkende: , , , , , , og vokalensemblet IKI | Kapelmester: Anna Mose | Scenografi og kostumedesign: | Scenografvikar: | Lysdesign: | Lyddesign: | Produceret af:

Del dette med dit netværk