ANMELDELSE: The Sound of Music, Aalborg Teater

Heil Østrig og Hitlers platte fjæs

Musicalen “The Sound of Music” er ikke mindst kendt fra den Oscar-vindende filmatisering fra 1965. På møder vi igen hele familien von Trapp og den bramfri og livlige klosterelev Maria i en farverig version af klassikeren.

5 ud af 6 stjerner

På en bjergside i Østrig i slutningen af 1930'erne, med udsigt over Salzburg og de østrigske alper som baggrund, udspiller historien om klostereleven Maria og familien von Trapp sig i “The Sound of Music”. På spilles den i en hamrende velskrevet oversættelse af i samarbejde med .

Musicalen imponerer først og fremmest scenografisk. Sikke et værk af ! Sjældent har man set så meget guld, fløjl og farvelade i en “The Sound of Music”, og æstetikken understøttes særligt godt af lysdesignet af . Albrechtsen gør scenografi til et kunstværk med sine kompromisløse dekorationer. Alting er ‘way too much', men forestillingen kan netop bære det, fordi scenografien både kan og vil være det.

The Sound of Music - Aalborg Teater

Foto: Allan Toft

Iscenesættelsen af er ligeledes et særdeles veludført scenekunsthåndværk. Når vi ser forestillinger, der på denne måde formår at udtrykke sig i et klart og gennemført formsprog, er det en lise for enhver teaterentusiast at være vidne til. Har vi samtidig med et værk at gøre, der som “The Sound of Music” har helt åbenlyse kvaliteter, så er det svært at mislykkes. Så bliver de små knaster i stammen ganske undselige.

For lidt af hovedrollerne

Men der er også plads til lidt malurt i bægret. For musicalens roller er besat af kompetente og erfarne skuespillere, samt en lang række børn og unge til at udgøre flokken på syv von Trapp-børn, men kun en enkelt egentlig sanger og en enkelt musicalperformer. Og det kan mærkes på den vokale præstation.

Sopranen , der spiller rollen som Abbedissen, er den eneste, der egentlig imponerer vokalt. Til gengæld gør hun det, så denne anmelder måtte tørre tårer af kinderne, og flere i salen måtte snøfte sig igennem slutningen af første akt. Og ikke fordi handlingen var særligt betagende lige i dét øjeblik – men alene fordi lyden af Kjærulffs stemme slog benene væk under os.

Vi ser også en adræthed og lethed i scenen imellem den ældste datter Liesl () og telegrambuddet Rolf (), der synger om at være 16 år og på vej mod 17. Denne scene stikker ud i forhold til den øvrige forestilling. Hvad de øvrige roller angår, er der generelt en underlig ubalance. Birollerne fylder for meget, og hovedrollerne har svært ved at få fylde nok i karaktererne.

Alt i alt er det et meget charmerende og humoristisk cast. Men onkel Max () og tjenestepigen Ursula () får så megen plads til komediespil, at de bliver mere interessante at følge, end hovedrollerne Maria () og Georg von Trapp (). Disse to rollers karakterudvikling kunne nemt have fået mere opmærksomhed.

Klassisk musical i nye farver

Men Aalborg Teaters “The Sound of Music” er en succes, fordi den præsenterer en gammel klassiker i nye farver. Den gør alt det gamle smukt, uden at det bliver nostalgisk. Vi får stadig en knude i maven, når vi ser uniformerede mænd heile på scenen. Men det bliver også plat på den fede måde, når vi ser Hitlers fjæs i mega-størrelse som baggrund under Salzburg-festivalen, hvor von Trapp-familien optræder som en del af deres flugt fra nazismen.

The Sound of Music - Aalborg Teater
Familien von Trapp – i midten og
Foto: Allan Toft

Musicalen gør erfaringerne fra besættelsestiden relevante, uden at de overskygger den folkelighed og lystighed, som musicalen også bør indeholde. Det hele er ‘way too much' – og nogle gange er det, hvad vi har brug for.

“The Sound of Music” spiller på ind til den 16. juni 2018.


Musik: Richard | Tekst: Oscar Hammerstein II | Oversættelse: , sangtekster i samarbejde med | Iscenesættelse: | Medvirkende: , , , , , , , , , , , , , m.fl. | Musikalsk arrangement og orkesterledelse: | Scenografi: | Koreografi: | Lysdesign: | Lyddesign: | Produceret af:

Del dette indlæg