ANMELDELSE: Time Travel Tours, Teater Får302

“Time Travel Tours” er en særpræget byvandring

Det halter med historiefortællingen, men Liminals site specific-performance “Time Travel Tours” sætter alligevel refleksionerne i gang.

★★★☆☆☆

Kan man vende op og ned på tiden og dermed se på nutiden med andre øjne? Performanceteatret har skabt forestillingen “Time Travel Tours“, hvor vi rejser fra den fiktive nutid 2049 og tilbage til 2020. Herfra rejser vi op igennem årene for at se, hvordan vi kom dertil, hvor vi er i dag. Altså i 2049.

Det hele foregår i en klassisk turistbus, hvor der på skærmene og over højtalerne afspilles futuristisk lyd og video, imens vi stryger igennem årtierne. Undervejs kører bussen igennem København og gør ophold på udvalgte steder.

Turguiden Tonny, Tids-Tonny blandt venner, leder os på klassisk chartervis rundt i det Københavnske byrum. Vi træder ud på Rådhuspladsen i 2020, der endnu ikke ligger under vand, og vi besøger en park i 2026, hvor lyden fra de vilde fugle er et tegn på den igangværende af-urbanisering. Vi støder også på forskellige ‘tidslokale', og løjerlige optrin opstår.

Tidsrejserutebus

Og vi kommer faktisk ud i nogle alternative tankerækker med denne omvendte tidsrejse. På den måde er konceptet ret velfungerende, for vi tvinges til at reflektere over vores egen tid såvel som at forestille os fremtiden. Vi får nemlig ikke meget at vide om, hvordan virkeligheden ser ud i 2049. Og slet ikke om det er et fremtidsscenarie, vi skal håbe på eller frygte.

Der er også god tid til refleksion. For en stor del af forestillingen foregår i bussen, mens vi er på vej til et nyt stop. Her sker der ikke alverden. En kort video med billeder, der skal imitere mindeværdige øjeblikke i de år, som vi suser igennem, bliver afspillet på skærmene i bussen, og derefter kører musikken ellers i loop, indtil vi er fremme.

Det kræver noget af os at forestille os tidsrejsen, mens et fuldstændig almindeligt København drøner forbi uden for vinduerne. Og der er altså noget skævt ved oplevelsen af at rejse igennem tiden, mens vi holder for rødt.

Er vi begyndt?

Hele oplevelsen begynder også, som man kunne frygte ved en site specific-forestilling, der delvist skal foregå i en bus. Vi samles ved , hvor Tids-Tonny henter os. Vi går derfra i kolonne som en børnehave på udflugt ned ad Nyhavn for at nå til bussen, der holder et par blokke derfra. Først inde i bussen går det op for os, at vi er i 2049 og skal rejse tilbage i tiden.

Det er altså meget uklart, hvornår forestillingen begynder. Det samme gælder slutningen. For da forestillingen ender efter de annoncerede 2,5 timer, sidder vi i bussen et sted på Amager og har altså cirka 20 minutters antiklimatisk bustur tilbage til teatret ved Nyhavn, der i mellemtiden er lukket og slukket.

Selve historiefortællingen sejler mildest talt – men på dén front kan vi give meget lang snor, da vi befinder os i performancegenren og ikke som sådan har krav på et egentligt drama. Det samme gælder skuespilpræstationerne, som mere er skæg og ballade end egentligt skuespil.

Man kan spørge sig selv, hvorfor man så alligevel insisterer på at fortælle en historie med roller og replikker, der især hen imod slutningen dominerer mere, end forestillingens mere abstrakte spor, som vi igennem de første dele af forestillingen satte mest pris på.

Når dette er sagt, så er de næsten tre timer i selskab med “Time Travel Tours” særdeles underholdende og hyggelige. Og det er især den første del af turen, hvor vi forestiller os at komme fra fremtiden og betragte nutiden som gæster, der sætter mest skub i refleksionerne.

Virkelighedsforskydning

Vi kommer rundt på nogle sites, vi ikke oplever hver dag, og får på den måde også en nyt blik på den verden vi lever I i dag. Og , der guider os på vejen, fungerer fortrinligt som vært for denne særlige byvandring.

Men det synes at være meget rabalder for et meget begrænset udbytte. Køretiden er det rene spild af tid, men selvfølgelig svær at undgå, hvis man vil rundt til alle disse steder. Derudover kunne der gøres meget mere for at iscenesætte og påvirke de steder, vi besøger, så oplevelsen blev mere total.

For nogle år siden så jeg en danseforestilling i Your Rainbow Panorama på toppen af ARoS i Aarhus, hvorfra vi kunne se en række dansere fra Company Wayne McGregor danse i byrummet. Vi stod altså heroppe og kunne kigge ned på gaderne, i fængselsgården, på terrasserne og i parken, hvor disse dansere poppede op.

Den oplevelse var overvældende, fordi forestillingen påvirkede byrummet radikalt. I “Time Travel Tours” får vi kun en tilsvarende oplevelse, mens vi går igennem Bymilen ved SEB Huset på Kalvebod Brygge. Her bliver den kunstige park kombineret med de eksotiske lyde i hovedtelefonerne et reelt virkelighedsforskydende øjeblik.


Koncept og iscenesættelse: og | Medvirkende: , , , og  | Musik: | Videodesign: | Produceret af:

Del dette indlæg