Fællesskabet har ikke plads til statiske mennesker

“Bartlebyerne” på Teater Får302 er særdeles begavet, underholdende og tankevækkende teater om et menneske, der “foretrækker at lade være”.

Herman Melville er forfatteren bag novellen “Skriveren Bartleby”, der er forlægget til Teater Får302's komiske perle “Bartlebyerne”. Historien udspiller sig på et travlt advokatkontor, hvor skrivere og kopister – den ene mere sær end den anden – udfører kafkask papirarbejde på samlebånd. En dag ansætter advokaten en lovende skriver, den fåmælte Bartleby, som straks okser derudad som effektiv solist. Han er ikke en holdspiller, men han kan skrive, som få har skrevet før.

Da advokaten beder ham om at udføre en anden opgave, svarer han: “Jeg foretrækker at lade være”. Og det bliver stort set hans eneste replik i resten af forestillingen. Hans passivitet går på tværs af hele kontorets produktivitet og fremmaner en desperation hos advokaten, der til sidst må flytte sin virksomhed til andre lokaler, fordi Bartleby foretrækker at lade være med at forlade kontoret. Men Bartleby er ikke afvisende. Han foretrækker bare at gøre, som han plejer.

På den måde er “Bartlebyerne” en pudsig allegori over en kultur, hvor der ikke er plads til de statiske og eftertænksomme – eller hvor fællesskabet ikke rummer individet. I teaterversionen på Teater Får302 bliver historien om advokaten og Bartleby rammet ind i en metafortælling om nogle fattige og udslidte skuespillere, der arbejder videre for føden og (måske) har glemt, hvorfor de gør det. Deres hjerter skvulper rundt i gulvspanden, og som de siger: “Hjertet dør af ikke at blive brugt”

Bartlebyerne - Teater Får302 — Jesper Hyldegaard, Peder Holm Johansen, Birgitte Prins og Charlotte Munksgaard. Foto: Søren Meisner

Scenografen Siggi Óli Pálmason har givet det i forvejen lille teaterrum en lavloftet scenografi, hvor de fire medvirkende må bøje nakken for at kunne stå oprejst. Hele interiøret er klædt i gamle tapeter og med kontormøbler, der kunne være fra et advokatkontor i New York i midten af 1800-tallet, hvor novellen er skrevet. De medvirkende er klædt i pæne, klassiske jakkesæt og er malet klovneagtig i ansigterne.

Spillestilen hos de fire medvirkende er farceagtig, og den musikalske ledsagelse af den elektroniske musiker og lydkunstner Camilla Bang er postmodernistisk, men giver samtidigt associationer til Brechts sange i den episke teatergenre. Samtidig er der noget nærmest Holbergsk over karakterernes udtryk og ikke mindst tekstens sproglige stil. Imens har historien såvel som iscenesættelsen på mange måder referencer til surrealismen, hvor fysiske love synes at være ophævet.

Med andre ord bruger “Bartlebyerne” en god håndfuld forskellige genretræk, men instruktør Anders Carlsson og de medvirkende bevæger sig begavet og beslutsomt rundt i grebene og virkemidlerne. Det virker aldrig vilkårligt, men har hver gang en stor effekt og et klart formål.

“Bartlebyerne” er som helhed svær at dechifrere fuldstændigt, og publikums opfattelse og tolkning vil givetvis gå i mange forskellige retninger. Og Gud, hvor er det skønt at se en forestilling, der virkelig dyrker teatrets kraft, har noget på sinde, mens det samtidigt er ualmindeligt underholdende. Ydermere er de fire medvirkende, Jesper Hyldegaard, Peder Holm Johansen, Birgitte Prins og Charlotte Munksgaard, uhyrligt velspillende.

Det værste ved at se “Bartlebyerne” på Teater Får302 er, at den minder os om, hvor sjældent vi i virkeligheden får disse gedigne teateroplevelser, som for alvor adskiller scenekunsten fra andre dele af oplevelses- og underholdningsindustrien. Så måske De ville foretrække at lade være.

Forestillingen spiller i København til den 2. april 2022.