ANMELDELSE: Urinetown The Musical, Fredericia Teater

Munter metamusical om miljøtragedie

giver ondt i både lattermuskler og samvittighed med miljømetamusicalen “Urinetown The Musical” om vandmangel og tisseri.

★★★★★☆

Det gør ondt at se ”Urinetown The Musical” på . Ondt i blæren af al den snak om tis og vand, ondt i lattermusklerne og ondt i samvittigheden.

”Urinetown” er en satirisk og selvironisk musical, der tager pis på det hele – ikke mindst på musicalgenren. Men den sender os også ud af teatret med en kimende opmærksomhedsklokke. Det er nemlig miljøet, det handler om.

I byen, som kunne være alle byer, er vand blevet en mangelvare – en ressource så knap, at den har værdi som guld. Det er der selvfølgelig god forretning i at regulere, så det gør den onde direktør Troels R. Tårnhøj. Men nu har befolkningen knapt nok råd til at gå på toilettet.

Er der atter en dag?

Vores helt, Bobby Stærk, vil give befolkningen friheden tilbage. Som i ”Les Misérables” er det tid til revolution. Vi skal leve i dag, siger han. Men direktør Tårnhøj siger, at vi også skal leve i morgen.

Forestillingen bygger på samfundsforsker og professor Thomas Malthus (1766-1834), der beskrev teorien om, at ressourcerne altid vil overstiges af befolkningstallet. Vi vil fortsætte vores vækst, indtil vi ikke længere har ressourcer nok. Til den tid vil hungersnød og sygdom i stedet regulere befolkningstallet.

Vi er faktisk ikke i tvivl om, at Tårnhøj har fat i noget af det rigtige. Men vi er som mennesker ikke gearet til at handle præventivt. Derfor holder vi med helten, som der desværre ikke er meget fremtid i.

»Lortekoreograf!«

Musicalen er en næsten slapstickagtig satire, hvor de medvirkende dels spiller deres roller gakkede og karikerede, og dels kommenterer de på musicalen i et metalag, der gør respektfuldt grin med de muntre musicals.

Det er særligt fortælleren, betjent Strunk (), og den lille Sally (), der har dialoger i dette metalag. Eksempelvis i begyndelsen, hvor de taler om, hvorvidt man kan komme med for mange faktuelle informationer før den første sang.

Koreografierne af Kim Ace Nielsen, der også er med i musicalen, er opfindsomme, hurtige og alt for meget af det gode. Og det bliver derfor særligt morsomt, da en af de medvirkende fejler i en dans og råber til Kim Ace Nielsen: »Lortekoreograf!«

Musical med mening

Det er en munter musical, men det er også en tragedie. Og den dobbelthed i musicalens udtryk fungerer både som motor for komedien og som et fortællegreb – for hvad er så i virkeligheden godt og dårligt? Hvad skal spilles i dur, og hvad skal spilles i mol?

”Urinetown” er derfor en sjov og velfungerende musical med noget på hjerte fra , hvor intet i disse år tilsyneladende kan få korthuset til at vakle.


Musik: Mark Hollmann | Manuskript: Greg Kotis | Tekster: Mark Hollmann og Greg Kotis | Oversættelse: | Iscenesættelse: | Medvirkende: , , , , , Kim Ace Nielsen, , , og | Koreografi: Kim Ace Nielsen | Kapelmester: og | Scenografi: | Digital scenografi: | Kostumedesign: | Lysdesign: | Lyddesign: | Produceret af:

Del med dit netværk