Hitler-monolog med heilearm og selvironi

Adolf Hitler portrætteres i den nyskrevne monolog “Vort mismods vinter” af , som lige nu spiller på Husets Teater i København.

★★★☆☆☆

Forestillingen “Vort mismods vinter” på Husets Teater i København er et sælsomt møde med Adolf Hitler i førerbunkeren, hvor vi som et eksklusivt publikum får lov at høre nogle af hans efterrationaliseringer og budskaber til menneskeheden.

Dramatikeren er , der i begyndelsen af 2017 høstede stor ros for sin forestilling “Lampedusa” om flygtningekrisens virkelighed.

Denne gang er temaet ikke lige så aktuelt, måske endda lidt forældet, omend det producerende teater både i programteksten og med enkelte hentydninger i forestillingen påpeger tidens tendens til at gentage sig selv.

Den retorisk begavede Adolf

Forestillingen er en monolog med skuespiller i rollen som rigskansleren Adolf Hitler, som han portrætterer selvironisk og morsomt, men også intenst og skræmmende. Han skildrer med stor stilsikkerhed et menneske, man både frygter og har sympati for.

Derfor forstår vi også Hitlers argumentation. Og selvom vi måske ikke er enige i den præmis, som Hitler i forestillingen omtaler som et indiskutabelt og uomtvisteligt vilkår, nemlig at alle mennesker ikke er det samme værd, så mærker vi den retoriske kraft, som Hitler kunne styre hele folkeslag med.

Forestillingen minder os derfor om, at vi hele tiden må bevare et tætmasket bullshitfilter – især når afsenderen næsten udelukkende bruger retorik som motor til sit politiske projekt. Og det er da et budskab, vi kan bruge til noget. Også i dag.

Omtrent 70 år for sent

Når forestillingen alligevel virker noget gammeldags, så er det, fordi denne perspektivering til vores nutid kun findes som enkelte bittesmå kommentarer igennem forestillingen, mens det langt overvejende er skildringen af Hitlers person og historie, der er forestillingens fokus.

Og den skildring er i sig selv langt fra interessant i 2019. Kun få år efter massakren på Utøya lavede Christian Lollike forestillingen ”Manifest 2083” om Anders Behring Breivik, som på visse måder er sammenlignelig med Dawes ”Vort mismods vinter”.

Men denne forestilling om Hitler kommer næsten 75 år efter hans død, hvilket betyder, at vores trang til at forstå mennesket bag er gledet ud i sandet. Sikke et scoop, den ville have været i 1949. I dag fortæller forestillingen os ikke meget, som vi ikke har tilegnet os igennem adskillige andre film, bøger og teaterforestillinger igennem tiden.

”Vort mismods vinter” er instrueret af dramatikeren selv, og selv om den dramaturgisk set er noget rodet iscenesat og har svært ved at finde sin slutning, så understøtter iscenesættelsen fint Dawes dramatisk velfungerende tekst.


Skrevet og iscenesat af: Medvirkende: Scenografi: | Lyddesign: | Produceret af:

Del dette indlæg