Alt for mange idéer og virkemidler gør Det Kongelige Teaters ”Hex” til en kaotisk og uklar forestilling om hekseprocesserne omkring år 1600.
Konceptet er klart, og solistpræstationerne er gode, men tilsammen bliver Det Kgl. Teaters ”Den vægelsindede” for fjollet og flagrende.
"Til eftertiden" fortæller os ikke en traditionel historie, men skaber en postapokalyptisk tilstand lige midt i vores egne karantænehjem.