Mere end et hørespil
“Til eftertiden” fortæller os ikke en traditionel historie, men skaber en postapokalyptisk tilstand lige midt i vores egne karantænehjem.
★★★★★☆
Kræver teater en krop? Det er åbenlyst, at hørespil er en fortællegenre i sig selv – den har ligesom film sine egne karaktertræk og sine egne virkemidler, der ikke er lig med teatrets. Og som regel er det jo sådan, at teatret er et sted, vi går hen.
Men AKT1's karantæneværk “Til eftertiden” foregår i den stue, som jeg sidder og lytter til værket i. Den bliver inde i hovedtelefonerne eller højtalerne, ja, men værkets scenografi er mit karantæneramte hjem. Et sted, hvor sovesofaen nu har været slået ud foran fjerneren i ugevis, og hvor støvsugeren kun tændes i nødstilfælde, fordi der med sikkerhed ikke kommer nogen gæster.
For det er nu, vi lytter til værket. Hver for sig og i hver sit hjem. Fordi vi skal. Det er ikke et værk, som vi hører i metroen på vej til arbejde. For for første i umindelige tider er vi hjemme. Og vi bliver hjemme. #sammenhverforsig
Det er udgangspunktet for “Til eftertiden”, som er en slags postapokalyptisk erindringskollage, der skal minde os om livet, når vi engang er på den anden side af det, der kommer til at udslette os. 135 skuespillere bidrager med replikker, der har tilfælles, at de pålægger os at huske:
“Jeg vil bede dig om ikke at glemme smagen af saltvand,” siger en stemme. En anden fortsætter: “Jeg vil bede dig om ikke at glemme maveskind.”
Imellem liv og død
Stemmerne lægger sig sammen som en mosaik af lyde og sætninger, der tilsammen udgør et samlet udtryk. “Til eftertiden” er ikke historie med en begyndelse, en midte og en slutning. Det er en times poetisk og ambient lydunivers, som vil minde os om livet, der lige nu – i denne stue – virker fjernere end nogensinde før.
Vi oplever ikke et drama, men en tilstand. Vi blever sendt ud til den fremtid, hvor alting er forbi, og teksten bliver til minder fra fortiden. Vi forestiller os et univers, der eksisterer uden os, og hvor den virkelighed, som vi kender, kun er et ekko i det uendelige mørke.
Og netop derfor er vores karantænehjem ikke bare det sted, hvor vi tilfældigvis sidder og lytter til dette hørespil. Den bliver det sted, hvor vores menneskeheds slutning tog sin begyndelse – og end ikke de bedste scenografer kun designe det så virkelighedsnært.
Dermed er “Til eftertiden” et stykke teater, der ganske vist bruger mediet kendt fra hørespil, men som langt mere ligner en kropsløs, sitespecific performance. Ligesom vi for lidt over to år siden oplevede forestillingen “Vrede” i en toiletbås på Teater Republique, hvor kun lyden af skuespillere uden for båsen kom til os igennem hovedtelefonerne.
Så er det teater, når der ikke er en krop? Når der ikke er en scene? Ja, hvis scenen er det sted, hvor forestillingen udspiller sig, og hvis kroppen er min.
“Til eftertiden” er skrevet, instrueret og indtalt på afstand i forbindelse med nedlukningen i marts 2019 og kan lyttes gratis på akt1.dk.
Tekst: Marie Bjørn, Ida Marie Hede, Niels Erling og Jörgen Dahlqvist | Instruktør: Niels Erling | Medvirkende: Charlotte Fich, Peter Flyvholm, Amalie Lindegård, Sebastian Jessen, Ellen Hillingsø, Morten Burian, Johanne Louise Schmidt, Bjarne Henriksen, Mikkel Arndt, Filippa Suenson, Kristian Halken, Lene Poulsen, Rasmus Botoft, Anders Bircow, Emma Sehested Høeg, Morten Vejbæk Klode, Sidsel Siem Koch, Nicolai Jørgensen, Josephine Nørring, Ulla Henningsen, Pilou Asbæk, Josephine Park, Nanna Skaarup Voss, Kit Eichler, Stina Mølgaard, Søren Hauch-Fausbøll, Morten Hee Andersen, Mette Gadeberg Gregersen, Jacob Teglgaard, Karin Bang Heinemeier, Peder Holm Johansen, Anne Vester Høyer, Hans Henrik Clemensen, Alvin Olid Bursøe, Jannie Faurschou, Amira Jasmina Jensen, Claus Flygare, Benedikte Hansen, Jakob Femerling Andersen, Freja Klint Sandberg, Thomas Levin, Ida Cæcilie Rasmussen, Emil Veber Rasmussen, Selma Gerner, Amanda Collin, Kenneth M. Christensen, Preben Kristensen, Johannes Lilleøre, Magnus Bruun, Marie Bach, Ina-Miriam Rosenbaum, Sara Line Møller Olsen, Mads M. Nielsen, Luise Skov, Anders Heinrichsen, Marie Knudsen Fogh, Anette Støvelbæk, Morten Holst, Rosa Sand Michelsen, Sofie Torp, Pauline Elgård, Sigurd Holmen le Dous, Özlem Saglanmak, Christian Gade Bjerrum, Asta Kamma August, Alexander Clement, Natalie Madueño, Lise Lauenblad, Caspar Phillipson, Sofia Nolsøe, Tilde Maja Frederiksen, Youssef Wayne Hvidtfeldt, Simon Mathew, Marie-Lydie Melono Nokouda, Morten Schaffalitzky, Marie Mondrup, Ditte Gråbøl, Anne Reumert, Kitt Maiken Mortensen, Sabrina Ruiz, Sofia Saaby Mehlum, Michael Moritzen, Pernille Schrøder, Johannes Nymark, Sarah Boberg, Helle Rossing, Marianne Mortensen, Laura Skjoldborg, Esben Dalgaard, Sofie Stougaard, Maria Stenz, Andreas Berg Nielsen, Emma Silja Sångren, Molly Blixt Egelind, Mette K. Madsen, Anna-Sofie Fredslund, Patrick Baurichter, Benjamin Katzmann Hasselflug, Signe Kærup Dahl, Lærke Schjærff Engelbrecht, Robert Reinhold, Lisbeth Wulff, Adam Ild Rohweder, Signe Mannov, Mikkel Hansen, Mads Riisom, Durita Dahl Andreassen, Jeanette Lindbæk, Nicolai Jandorf, Danica Curcic, Albert Stein Ankerstjerne, Anders Mossling, Thue Ersted Rasmussen, Sara Ullner, Mathias Bøgelund, Johannes Lassen, Christine Albeck Børge, Viktor Pascoe Medom, Ulver Skuli Abildgaard, Nicklas Søderberg Lundstrøm, Nanna Cecilie Bang, Jela Natius Abildgaard, Anne Plauborg, Claes Bang, Maria la Cour, Peter Hald, Meike Bahnsen, Nanna Bøttcher, Rosalinde Mynster, Christiane Gjellerup Koch, Cyron Melville, Jesper Groth, Peter Høgsbro, Nanna Schaumburg-Müller, Thomas Ernst, Anders Aamodt | Musik, lydscenografi og mix: Rasmus Juncker | Produceret af: AKT1 i samarbejde med Teater Momentum
Del med dit netværk
