Mere end et hørespil

“Til eftertiden” fortæller os ikke en traditionel historie, men skaber en postapokalyptisk tilstand lige midt i vores egne karantænehjem.

★★★★★☆

Kræver teater en krop? Det er åbenlyst, at hørespil er en fortællegenre i sig selv – den har ligesom film sine egne karaktertræk og sine egne virkemidler, der ikke er lig med teatrets. Og som regel er det jo sådan, at teatret er et sted, vi går hen.

Men 's karantæneværk “Til eftertiden” foregår i den stue, som jeg sidder og lytter til værket i. Den bliver inde i hovedtelefonerne eller højtalerne, ja, men værkets scenografi er mit karantæneramte hjem. Et sted, hvor sovesofaen nu har været slået ud foran fjerneren i ugevis, og hvor støvsugeren kun tændes i nødstilfælde, fordi der med sikkerhed ikke kommer nogen gæster.

For det er nu, vi lytter til værket. Hver for sig og i hver sit hjem. Fordi vi skal. Det er ikke et værk, som vi hører i metroen på vej til arbejde. For for første i umindelige tider er vi hjemme. Og vi bliver hjemme. #sammenhverforsig

Det er udgangspunktet for “Til eftertiden”, som er en slags postapokalyptisk erindringskollage, der skal minde os om livet, når vi engang er på den anden side af det, der kommer til at udslette os. 135 skuespillere bidrager med replikker, der har tilfælles, at de pålægger os at huske:

“Jeg vil bede dig om ikke at glemme smagen af saltvand,” siger en stemme. En anden fortsætter: “Jeg vil bede dig om ikke at glemme maveskind.”

Imellem liv og død

Stemmerne lægger sig sammen som en mosaik af lyde og sætninger, der tilsammen udgør et samlet udtryk. “Til eftertiden” er ikke historie med en begyndelse, en midte og en slutning. Det er en times poetisk og ambient lydunivers, som vil minde os om livet, der lige nu – i denne stue – virker fjernere end nogensinde før.

Vi oplever ikke et drama, men en tilstand. Vi blever sendt ud til den fremtid, hvor alting er forbi, og teksten bliver til minder fra fortiden. Vi forestiller os et univers, der eksisterer uden os, og hvor den virkelighed, som vi kender, kun er et ekko i det uendelige mørke.

Og netop derfor er vores karantænehjem ikke bare det sted, hvor vi tilfældigvis sidder og lytter til dette hørespil. Den bliver det sted, hvor vores menneskeheds slutning tog sin begyndelse – og end ikke de bedste scenografer kun designe det så virkelighedsnært.

Dermed er “Til eftertiden” et stykke teater, der ganske vist bruger mediet kendt fra hørespil, men som langt mere ligner en kropsløs, sitespecific performance. Ligesom vi for lidt over to år siden oplevede forestillingen “Vrede” i en toiletbås på , hvor kun lyden af skuespillere uden for båsen kom til os igennem hovedtelefonerne.

Så er det teater, når der ikke er en krop? Når der ikke er en scene? Ja, hvis scenen er det sted, hvor forestillingen udspiller sig, og hvis kroppen er min.

“Til eftertiden” er skrevet, instrueret og indtalt på afstand i forbindelse med nedlukningen i marts 2019 og kan lyttes gratis på akt1.dk.


Tekst: Marie Bjørn, , og Jörgen Dahlqvist | Instruktør: | Medvirkende: , , , , , Morten Burian, , , , , , , , , , , , , , Ulla Henningsen, , Josephine Park, , , Stina Mølgaard, Søren Hauch-Fausbøll, Morten Hee Andersen, , Jacob Teglgaard, , Peder Holm Johansen, , Hans Henrik Clemensen, Alvin Olid Bursøe, , , Claus Flygare, , , , , Ida Cæcilie Rasmussen, , , , , , Johannes Lilleøre, , Marie Bach, , , Mads M. Nielsen, Luise Skov, , , Anette Støvelbæk, Morten Holst, Rosa Sand Michelsen, , , , Özlem Saglanmak, , Asta Kamma August, , , Lise Lauenblad, Caspar Phillipson, , Tilde Maja Frederiksen, , , , Morten Schaffalitzky, , Ditte Gråbøl, , Kitt Maiken Mortensen, , , Michael Moritzen, , , , , Marianne Mortensen, , Esben Dalgaard, , Maria Stenz, Andreas Berg Nielsen, , , , Anna-Sofie Fredslund, , , Signe Kærup Dahl, , Robert Reinhold, , , Signe Mannov, , , Durita Dahl Andreassen, , , , , , , Sara Ullner, , , , , , Nicklas Søderberg Lundstrøm, , , Anne Plauborg, , Maria la Cour, , , , , Christiane Gjellerup Koch, , , , , , | Musik, lydscenografi og mix: Rasmus Juncker | Produceret af: i samarbejde med Teater Momentum

Del dette indlæg