Absurd, frankofil farce med finkulturel kvindeundertrykkelse
Den virkelige historie om den erotiske kultroman “O’s historie” bliver udfoldet på Husets Teater som kliché-teater i fransk Pink Panther-stil.
★★★★☆☆
Toaster er et tværkunstnerisk scenekunstprojekt med Husets Teater og Den Frie Udstillingsbygning som hjemstavne. Toasters program byder på både danseforestillinger, skuespil, performances, installationskunst og talks, som har tilfælles, at de undersøger krydsfeltet imellem kunstarterne.
Denne gang er der tale om en regulær teaterforestilling med rigtige skuespillere på scenen, en manuskriptfuld replikker og en god, gammeldags scenografi. Instruktørerne, som er kunstnerne Kirsten Astrup og Maria Bordorff, har tilsyneladende ikke haft trang til at udfordre teatret som format. Tværtimod er “O’s historie” nærmest en kliché på en teaterforestilling med kostume-kostumer, kulisse-kulisser og replik-replikker.
Når Özlem Saglanmak eksempelvis træder ind på scenen, står hun først stille i døråbningen til lyden af en cembalo, så hendes entré får en klang af plot-tvist. Som i en sæbeopera lige før reklamerne. Når Anders Mossling skal tænde sin teatercigaret, så gør det ikke alverden, at lighteren ikke virker. Og når Anton Hjejle skal gemme sig for ordensmagten, så er det naturligvis bag en tyndstilket gadelampe, som han forsøger at forme kroppen efter.
“O’s historie” er altså bevidst dårlig – det fungerer ganske godt. For det bliver leveret med humor og selvironi, ligesom de fire medvirkende harmonerer med både konceptet og formsproget. Og under de karikerede karakterer, de absurde situationer – ikke mindst den omvandrende ridderrustning med Isa Marie Henningsen indeni som fortæller – og de platfranske fraser, ligger der en både væsentlig, aktuel og interessant fortælling.
Forestillingen tager nemlig udgangspunkt i den virkelige historie om den erotiske roman “O’s historie” fra 1954, som journalisten og forfatteren Anne Desclos skrev under pseudonymet Pauline Réage. Bogen omhandler en kvinde, der (tilsyneladende) frivilligt lader sig indespærre, misbruge og mishandle af sin elsker. Bogen blev banebrydende, fordi kvinder ikke tidligere havde udgivet erotisk litteratur. Samtidig blev den også genstand for oprør blandt feminister, fordi den romantiserer vold mod kvinder.
I forestillingen ser vi, hvordan Anne Desclos (Özlem Saglanmak) først skriver disse erotiske scener for at pirre sin kæreste og chef, litteraturkritikeren Jean Paulhan (Anders Mossling). Men han bliver ikke kun opstemt af hendes tekster – han ønsker også at udgive dem. Og mens han udgiver bogen sammen med forlæggeren Jean-Jacques Pauvert (Anton Hjejle), og bogudgivelsen vokser sig til en kamp for kvinders ytringsfrihed, forbliver Anne Desclos anonym og står fortsat i skyggen af mændene.
Når vi går ind til forestillingen, så er vi altså på mange måder forberedte på, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved kønsligestillingen – både i 1950’erne og idag. Og det gør forestillingen fortrinligt ved ikke at prædike, men ved at udstille virkeligheden igennem underforstået humor og absurde scenarier. Så skal vi nok selv genkende de barske realiteter. Og ellers går Isa Maria Henningsen rundt i rustning, måske som en nutidens Jeanne d’Arc, og følger bekymret med i fortællingen.
Forestillingen varer kun 70 minutter, men kunne med være sluttet før de sidste 5-10 minutters epilog, hvor man begynder at skære moralen ud i pap. Så vanskeligt er det heller ikke at forstå. Man kunne også med fordel have dyrket farceelementerne, de erotiske scener på Jean Paulhans kontor, meta-lagene og de fysiske gags endnu mere. Det er hammer-morsomt og enormt virkningsfuldt.
“O’s historie” spiller på Husets Teater i København til den 28. maj 2022.
Manuskript: Maria Bordorff med tekstuddrag af Pauline Réage (Anne Desclos) | Iscenesættelse og scenografi: Kirsten Astrup og Maria Bordorff | Musikalsk koncept: Kirsten Astrup | Medvirkende: Özlem Saglanmak, Anders Mossling, Isa Marie Henningsen og Anton Hjejle | Komponist: Andreas Broby Åberg-Jensen | Lyddesign: Kirsten Astrup og Erik Christoffersen | Lysdesign: Christian Vest Berntsen | Produceret af: Toaster – en del af Husets Teater og Den Frie Udstillingsbygning