ANMELDELSE: 1945 – historien om en flugt, Teater Nordkraft

Historien om en dramatikers skrivekrise

Sammen med en tysk dramatiker skulle have fortalt om de tyske flygtninge i Aalborg, men dramatikeren glemmer historien.

★★★☆☆☆

2020 er dansk-tysk venskabsår. Og selvom alles øjne hviler på Sønderjyllands fejring af genforeningen, så har Aalborg sin egen del i historien mellem Danmark og Tyskland. Under Anden Verdenskrig blev 40.000 tyskere interneret i Aalborg, hvor et hegn og et fraterniseringsforbud isolerede dem fra det øvrige Danmark frem til deres hjemfærd i 1949.

Sikke en historie, tænker vi. Og så skal den endda fortolkes af den unge dramatiker Nis Momme-Stockmann, der er født i det danske mindretal i Nordtyskland. Han har flere priser bag sig og er flere gange sat op i Danmark. Sikke en historie, tænker vi fortsat.

Men i “1945 – historien om en flugt” forsvinder den tyske historie tilsyneladende. Momme-Stockmann skriver sig selv – eller i hvert fald en, som kunne være ham selv – ind i forestillingen. Denne dramatiker er i krise. Skrivekrise, identitetskrise og livskrise. Han interesserer sig slet ikke for Aalborg og endnu mindre for de tyske flygtninge.

Forestillingens primære spor bliver historien om en dramatiker. Vi er med ham til møder med teaterchefen, på researchtur med skuespillerne og på druk og kokaintrip på hotellet. Den flugt, vi følger, er flugten fra arbejdet, fra at forholde sig til sig selv og fra ens mangel på medfølelse.

Derfor skal vi et langt stykke ind i “1945 – historien om en flugt”, før vi begriber, hvordan det her overhovedet har noget med den dansk-tyske historie at gøre. Og selv efter forestillingen synes det ikke at være specielt tydeligt. Dramatikeren fylder for meget, og fortiden fylder for lidt. Og koblingen imellem de to elementer er et for uhåndgribeligt koncept, hvorfor hele pointen går tabt.

Dermed er Nis Momme-Stockmanns forestilling måske mere ærlig, end hvad godt er: Der har måske ikke været nogen særlig interesse fra hans side i at lave forestillingen. Vi kan selvfølgelig kun gætte, men historien om en dramatiker i skrivekrise, der febrilsk griber ud efter selv det mindste at skrive om, virker i hvert fald autentisk.

Iscenesættelsen af er lige efter bogen – en iscenesættelse, der tager stilling til teksten og udfolder den, men på tekstens præmisser. Hele forestillingens udtryk er surrealistisk, hvilket passer glimrende til Momme-Stockmanns drømmebilleder. Men det får ikke historien til at virke mindre rodet.

Til gengæld lykkes hele holdet med at gøre forestillingen underholdende, ligesom på fineste vis har designet en lydkulisse, der ligger som en drivende puls under forestillingen. Vi keder os ikke, men vi går fra teatret med et spørgsmål: Hvad var det så med de tyske flygtninge?


Dramatiker: Nis Momme-Stockmann | Oversættelse: | Iscenesættelse: | Medvirkende: , og | Komponist og lydkulisse: Lysdesign: | Kostumedesign:  | Produceret af:

Del dette indlæg