Aarhus Teaters “Alice i Eventyrland” trækkes i langdrag

Aarhus Teaters ”Alice i Eventyrland” er trods syrede kostumer, akrobatik og hårdtarbejdende skuespillere en monoton og søvndyssende omgang.

Alice sidder og laver lektier med sine bøger, der hverken har billeder eller talende dyr. Pludselig dukker en hvid, trippende kanin op på hendes værelse, og den rimer om tid og travlhed, indtil den springer ned i et kaninhul. Og Alice, der er træt af sin søsters formaninger om regler og forventninger, repressalier og konsekvenser, tager chancen og springer efter.

Her begynder Alices eventyr i et vidunderland, hvor tid, sted, størrelse og andre naturlove er sat ud af spil. I det ene øjeblik er hun for stor til at komme igennem en dør, og i det næste er hun i øjenhøjde med en kålorm. Og så er det pludselig, som om man ikke længere ved, hvem man selv er.