Frank Thiel skal med på min liste

På Nørrebro Teater bliver publikum en del af den gribende og morsomme ”Alle gode ting” om en dreng og hans depressive og suicidale mor.

Vi bliver ledt ad bagvejen ind på scenen, hvor vi sidder i en firkant omkring scenegulvet. Brandtæppet er trukket ned, så de sædvanlige publikumsrækker er helt ude af syne, og vi får fornemmelsen af at være på et lille, intimt off-Broadway-teater.

Skuespiller Frank Thiel går rundt og deler papirlapper ud til publikum, før forestillingen går i gang. Alle sedlerne er forskellige. Der står et nummer, og så en kort tekst.

»Når dét nummer bliver sagt, vil du så sige det dér højt og tydeligt, så alle kan høre det?«

Frank Thiel ser så rar ud. Han kan også se vild og grufuld ud, men oftest ser han rar ud. Og så har han den der tillidsvækkende lyd i stemmen, som han vist har taget med sig fra Kolding. Hvem kan sige nej til at hjælpe ham?