Solen står op, og Valdemar sagde, at i morgen er der atter en dag. Hartvig Hansen spiller sin soloforestilling Amongst Shadows på en måde, hvor kedsomheden bliver både morsom og intens.
Hvad kan man forvente af en skuespiller alene i en forestilling uden ord og nærmest ingen rekvisitter. En time og ti minutters monolog uden replikker. Hvad skulle det egentlig kunne bidrage med? Åbenbart kan man forvente noget, der er sjældent i dag, hvor musicals og de konventionelle teaterforestillinger sælger flest billetter.
Dramaet begynder der, hvor der sker noget uregelmæssigt. Sådan er det som regel. I film skal der være et anslag. Hvem skal vi holde med? Hvad er der sket med vor
Dette indlæg kræver abonnement
Som abonnent på mortenhede.dk får du ubegrænset adgang til hundredevis af teateranmeldelser og artikler om dansk scenekunst. Opret abonnement ved at vælge din månedlige pris herunder.
Vær opmærksom på, at abonnementet udelukkende er til personlig brug. Dit login må derfor ikke deles med andre, ligesom du ikke må printe eller kopiere indholdet uden særskilt tilladelse.
Er du allerede abonnent? Log ind her.
Vil du dele indlægget?
