Solen står op, og Valdemar sagde, at i morgen er der atter en dag. Hartvig Hansen spiller sin soloforestilling Amongst Shadows på en måde, hvor kedsomheden bliver både morsom og intens.
Hvad kan man forvente af en skuespiller alene i en forestilling uden ord og nærmest ingen rekvisitter. En time og ti minutters monolog uden replikker. Hvad skulle det egentlig kunne bidrage med? Åbenbart kan man forvente noget, der er sjældent i dag, hvor musicals og de konventionelle teaterforestillinger sælger flest billetter.
Dramaet begynder der, hvor der sker noget uregelmæssigt. Sådan er det som regel. I film skal der være et anslag. Hvem skal vi holde med? Hvad er der sket med vores hovedperson? Og som regel det vigtigste:
Dette indlæg er kun for abonnenter på mortenhede.dk. Opret abonnement herunder for at få adgang.
Bliv abonnent – du bestemmer prisen
Få ubegrænset adgang til artikler, anmeldelser og podcasts på mortenhede.dk til en valgfri månedlig pris.
Vælg dit månedlige beløb
Abonnementet er personligt og kun til privat brug. Kontakt mig for at høre om mulighederne for et erhvervsabonnement.
Er du allerede abonnent? Log ind her.
Skal andre høre om dette?
