Solen står op, og Valdemar sagde, at i morgen er der atter en dag. Hartvig Hansen spiller sin soloforestilling Amongst Shadows på en måde, hvor kedsomheden bliver både morsom og intens.

Hvad kan man forvente af en skuespiller alene i en forestilling uden ord og nærmest ingen rekvisitter. En time og ti minutters monolog uden replikker. Hvad skulle det egentlig kunne bidrage med? Åbenbart kan man forvente noget, der er sjældent i dag, hvor musicals og de konventionelle teaterforestillinger sælger flest billetter.

Dramaet begynder der, hvor der sker noget uregelmæssigt.

Du skal logge ind for at læse videre.

Vælg din pris

Bliv abonnent nu, og få ubegrænset adgang til alle anmeldelser og artikler. Du bestemmer selv, hvad prisen skal være.

Abonnementet fornyes månedligt, og du kan opsige abonnementet når som helst.

Denne artikel omhandler: Ambassaden, Hartvig Hansen