ANMELDELSE: Blixen, Det Kongelige Teater

En uskarp Blixen-ballet

har skabt en ballet om Karen Blixens livshistorie, men den ikke går i dybden på psykologien hos den markante forfatter.

★★★★☆☆

Karen Blixens liv som ballet. Det er, hvad koreograf og balletdanser har sat sig for med forestillingen ”Blixen” på .

Vi begynder i barndomshjemmet Rungstedlund, hvor søstrene Dinesen leger. Herfra udvikler historien sig med faderens selvmord, ulykkeligt ægteskab med Bror Blixen og forholdet til Denys Finch Hatton.

Og det er et ambitiøst projekt. For selv om balletten varer næsten tre timer, er vi desværre nødt til at leve med nogle gevaldige hop i tiden. Det bliver en introduktion til Blixens livshistorie, hvor vi kun dykker ned i nogle af de vigtigste øjeblikke.

Af samme grund forstår vi altså ikke meget af den psykologi, der ligger til grund for Blixens udvikling både som kvinde og som forfatter. Og det er vel netop, hvad balletten som kunstform har potentiale til at gøre ved sådan en fortælling.

Smuk scenografi

Heldigvis er der masser af gode ting at fokusere på. Jon Morrells scenografi er bedårende smuk. Store billeder på bagvæggen af både stjernehimmel og afrikanske stepper danner en malerisk baggrund for dansen.

Ligeledes er selve kulisserne gennemførte og udtryksfulde – vi kommer nemt til både den afrikanske farm, til havs og til Rungstedlund.

Og da vi også kommer på hospitalet med den nu syfilisramte Blixen, bliver det overraskende nok også et ganske æstetisk billede, selv om hospitalsbrikse, kørestole og stofskillevægge på hjul sjældent gør noget godt for en scene.

Kostumedesignet af samme er ligeledes særdeles betagende. Ikke mindst er Blixens sorte klædedragt så perfekt genskabt, at det er svært at overbevise sig selv om, at det altså ikke er den rigtige Karen Blixen, der står på scenen.

Tættere på storytelleren

Koreografien af er glimrende, men den savner indimellem skarphed og timing. Musikken af Claude Debussy, der er orkestreret til lejligheden af , er fremragende – men til forestillingens genre og Gregory Deans koreografier er de ikke et perfekt match. Nogle gange virker det, som om orkestergraven er i gang med én forestilling, mens man på scenen fremfører en anden.

Men langt det meste af tiden kan vi dog nemt lade os betage af endnu en række solide dansepræstationer fra Den Kongelige Ballets solodansere og et knivskarpt akkompagnement af under ledelse af .

Og ikke mindst går vi fra med en smuk visuel oplevelse på nethinden, som nok mest af alt var dét, der bragte os tættere på den danske stjerneforfatter Karen Blixen denne aften.


Koreografi: | Komponist: Claude Debussy | Iscenesættelse: , , og | Medvirkende: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , og  | Musikalsk arrangement: | Musik: og under ledelse af | Scenografi og kostumedesign: | Videodesign: | Lysdesign: | Produceret af:

Del dette indlæg