Et blodbad imellem curlingforældre

Snart flyver tulipaner, opkast og skældsord igennem stuen på Aalborg Teater i ”Blodbadets gud” af den franske dramatiker Yasmina Reza.

★★★★☆☆

Igennem 00'erne opstod begreberne curlingforældre, serviceforældre og helikopterforældre. Selv husker jeg, da jeg søgte ind på journalisthøjskolen tilbage i slutningen af 00'erne. Vi skulle selv have computer og printer, alverdens kabler og deslige tilbehør med til optagelsesprøven.

Da jeg havde fået opstillet mit midlertidige kontor i en idrætshal i Aarhus, satte jeg mig udendørs og trak frisk luft. Der var god tid, og vejret var godt. Herfra kunne jeg se den ene aspirant efter den anden komme skøjtende over pladsen med en halvtom skuldertaske, mens et entourage af familiemedlemmer stimede efter, slæbende på kasser, tasker og bøger.

Curlingforældrene er altså dem, der ikke tror, at deres børn kan klare sig selv igennem en eftermiddags optagelsesprøve, men dog har en ubetinget tro på deres barns potentiale. Og det er netop de forældre, som vi møder i ”Blodbadets gud” på Aalborg Teater.

Her har to franske drenge på 11 år været oppe at slås, og nu sidder deres forældrepar over for hinanden og skal nå til enighed om en løsning. Men det bliver ikke mindst en diskussion om, hvis barn der er skyld i hvad, og snart udvikler hele mødet sig til en farce, hvor alle angriber alle.

Farce i højeste gear

”Blodbadets gud” er skrevet af den franske dramatiker Yasmina Reza i 2006, og den blev i 2011 omsat til film med titlen ”Carnage”. Det er en typisk farce, hvor handlingen tager udgangspunkt i noget forholdsvist simpelt, mens karaktererne og dialogerne driver handlingen ud i vanvittige yderpunkter.

Det overdrevne får fuld gas, så både replikker og gestikulationer kastes omkring på scenen. Ikke alle de fire medvirkende er lige komfortable i den komiske skuespillers metoder, men det går an – især hen imod slutningen, hvor det komiske bæres mere af manuskriptet, for da kan skuespillerne give los i karaktererne og slippe tankerne om punchlines og timing.

Er ”Blodbadets gud” en kommentar til nutidens børn og deres forældre? Er den i virkeligheden en kommentar til en udvikling i samfundet, hvor vi enten er ofre eller udenforstående, men aldrig skyldige eller medansvarlige? Måske, men den er først og fremmest en farce, der skal få os til at grine.

Og det lykkes i høj grad i kraft af Yasmina Rezas intelligente manuskript. Det underholder på replikniveau, mens det imponerer på dramatikniveau. Det er ”Hvem er bange for Virginia Wolf” møder Roland Schimmelpfennigs ”Peggy Pickit ser Guds ansigt” i et overgearet sammenstød. Kort sagt sættes parforhold og civiliseret kommunikation på en alvorlig prøve.

Af: Yasmina Reza | Oversættelse: Jesper Kjær | Iscenesættelse: Martin Ringsmose | Medvirkende: Camilla Gjelstrup, Nanna Skaarup Voss, Lars Topp Thomsen og Jacob Moth-Poulsen | Scenografi: Nicolaj Spangaa | Lysdesign: Kasper Daugberg | Lyddesign: Aske Bergenhammer Hoeg | Produceret af: Aalborg Teater

Del med dit netværk