ANMELDELSE: Breaking News, Teatret Svalegangen

En forældet dystopi om den onde teknologi

“Breaking News” på i Aarhus vil sætte fokus på vores medieforbrug, men taber potentialet på gulvet i en forældet, dystopisk iscenesættelse.

★★☆☆☆☆

»I får ikke clicks nok!«

Sådan begynder den nye redaktør, da hun skal præsentere sine visioner for avisens journalister i forestillingen ”Breaking News” på i Aarhus. »Det er på tide at sige farvel til Cavling.« Hun mener, at nyheder ikke skal tænkes – nyheder skal føles. 

»Men jeg ved overhovedet ikke noget om elefanter,« siger journalisten opgivende.

Når vi ser på nyhedsstrømmen og vores medieforbrug i disse år, dukker begreber som skærmtid og clickbait op. Journalistikken er intet værd, hvis den ikke får clicks, og nyhedsmediernes online-tilstedeværelse styres i højere grad af, hvor længe vi kan fastholde en læser på hjemmesiden, end den værdi, det læste har for læseren.

Samtidigt er det tydeligt, at nyhedsstrømmen i højere grad flyttes ind på andre medier, hvor det reduceres til overskrifter og et »hvad mener du?«, der skal engagere medieforbrugerne til at kommentere og dele.

Er det historien om et nystiftet politisk parti eller historien om en landmand, som har skudt en elefantmor, der får flest clicks? I ”Breaking News” på er det netop spørgsmålet. Her tager teknologien over, og med en lille chip i tindingen kan vi være på ”strømmen” hele tiden. Og først for sent opdager vi, hvad den lille chip rent faktisk gør ved os.

Mere teater end virkelighed

Ikke mindst i slutningen af forestillingen, hvor skuespillerne træder ud af scenen og råber til os, at vi skal boykotte det hele, mærker vi forestillingens budskab – og vigtigheden af at tage vores skærmtid alvorligt. Desværre er der forbistret langt derhen.

For hvad dramatiker Brian Wind-Hansens tekst har af potentiale, der meget vel kunne have bidraget til den tiltagende opmærksomhed på vores medieforbrug, bliver i Anne Zacho Søgaards iscenesættelse ikke til andet end en forældet dystopi om teknologiens ondskab.LÆS OGSÅ

Det nuancerede bliver stereotypt. Og når det ledsages af spoken word-tekstuddrag fra Lone Hørslevs digtsamling ”Dagene er data”, akkompagneret af synthesizerlyde og elektronisk stemmeforvrængning, så får det en irriterende tone af postmodernisme, som gør budskabet til mere teater end virkelighed.

Og det er brandærgerligt. For hold da op, hvor kunne en forestilling om vores knæfald for mediestrømmen og vores naive tillid til mediegiganter som Facebook og Google have gjort indtryk på os. Ikke mindst i kraft af og i rollerne som det unge ægtepar Gitte og Rasmus, der bliver et ærligt og arketypisk billede på det helt almindelige menneske i en mediestyret virkelighed.


Dramatiker: | Iscenesættelse: | Medvirkende: , , og | Tekstuddrag af: Lone Hørslev | Komponist: | Scenografi: | Lyddesign: | Lysdesign: | Produceret af:

Del dette indlæg