ANMELDELSE: Brødrene Løvehjerte, Det Kongelige Teater

Morten Hee Andersen er gribende som 'Tvebak'

har spildt resurserne på videodesignet, men har et kæmpe es i ærmet: i rollen som 'Tvebak'.

★★★★☆☆

Astrid Lindgrens ”Brødrene Løvehjerte” er eventyrlig, dramatisk, uhyggelig og vidunderlig. Det ved man, uanset om man har læst bogen som ”Bröderna Lejonhjärta”, ”The Brothers Lionheart” eller ”Les Frères Cœur-de-lion”. Og når et teater vælger at omforme den til scenen, får jeg altid en lille smule sympatipræstationsangst.

For én ting er at opsætte et mesterværk som ”Hamlet”, der jo allerede er skabt til scenen, eller en bog som ”Orlando”, der jo bare er for voksne. Men at skulle hamle op med det univers, som er skabt af Lindgren i et barns fantasi, er en helt anden sag. Så skal man som teater have en overmenneskelig tillid til, at man kan bidrage med noget som helst.

Ifølge programteksten på , så mener de, at deres scenografi »sætter nye standarder for børneteater i Danmark«. Her tænker man mere konkret på det omfattende videodesign, der kører på kæmpeskærm bag skuespillerne under hele forestillingen. Og ja, det sætter måske nye standarder – men det må være for, hvordan man kan spilde en masse tid og penge på noget, der i bedste fald er ligegyldigt.

Scenograf har med vanlig æstetisk sans indrettet scenerummet med virkningsfulde spejlgulve og en slagbænk, der virkelig ser fattigmandssvensk ud. Men hele det kantede univers, som er særligt gennemtrængende i videografikken af videodesigner og 3D-animationsinstruktør , er i ubehagelig kontrast til det form- og farverige Nangijala, som Lindgren maler for os.

Nå, men nok om det. For vi er jo ikke kommet for at se animationsfilm, men for at få fortalt en historie om brødrene Karl ”Tvebak” og Jonatan. Og det får vi! Line Mørkebys dramatisering er formidabel, og Thomas Bendixens iscenesættelse får både det rørende og det skøre frem i fortællingen.

Vi begynder som bekendt med slutningen; Karl er syg og skal snart dø, men hans storebror Jonatan dør først i en brandulykke. Vi skal altså ikke mere end 10 minutter ind i forestillingen, før de triste tårer springer. Og fem minutter senere, da de mødes igen i Nangijala, er det glædestårernes tur. Alt godt!

Musikledsagelsen og lysdesignet hjælper i høj grad til at fremprovokere reaktionerne. Men vi kom ingen vegne uden Morten Hee Andersens exceptionelle præstation som vores hovedpersonen og fortælleren, den niårige Karl Løvehjerte.

Han er både barn og voksen, både modig og bange. Og formidler det ekstremt gribende og troværdigt. Så når vi ser på videografikken og tænker, hvad bidrager med til Astrid Lindgrens ”Brødrene Løvehjerte”, så er svaret: ”Tvebak”.


Af: Astrid Lindgren | Dramatisering: | Komponist: | Iscenesættelse: | Medvirkende: , , , , , , , og | Scenografi og kostumedesign: | Videodesign: | 3D Animation Director: | Lysdesign: | Lyddesign: | Produceret af:

Del dette indlæg