ANMELDELSE: Dancer in the Dark, Aarhus Teater

”Dancer in the Dark” bliver lidt for detaljefokuseret

opsættes ”Dancer in the Dark” i en musikforestilling, der rammer både Lars von Triers filmunivers og Björks lydunivers.

★★★★☆☆

”Dancer in the Dark” på er en dramatisering af Lars von Triers film af samme titel fra år 2000, som blandt andet modtog De Gyldne Palmer i Cannes. Musikken til filmen, der desuden blev nomineret til en Oscar, er komponeret af islandske Björk, som også spiller hovedrollen i filmen. 

Historien handler om Selma, som lider af en øjensygdom, der gør både hende og hendes søn Gene gradvist blinde. Sammen med sønnen er hun rejst til USA for at arbejde på en metalvarefabrik og spare penge op til en øjenoperation til Gene. Hun tilsidesætter alle sine egne og sønnens behov for at spare penge nok op, men hendes forringede syn gør, at hun til sidst mister sit job.

Det kommer til at koste hende mere end penge at sikre Genes fremtid. Men når verden bliver mørk, drømmer Selma sig ind i en lysere musicalverden, hvor hun synger og danser, og hvor alt er festligt og letsindet.

Minutiøst arrangeret

Musikken kommer indefra hos Selma, og den vigende synssans gør lydene stærkere. På fabrikken bliver skæremaskiner, stempler, papkasser og håndvaske til instrumenter. Og langsomt udvider lyden sig, de andre fabriksarbejdere såvel som fabriksbestyreren begynder at danse i koreografier. 

Simple lyde som hårnåle, der rammer et bord, bliver forstærket, og et sug i en cigaret bliver til en rytme. Men hver gang bliver Selma revet tilbage til virkeligheden, hvor hun er den halvblinde fremmedarbejder, som bliver presset af bestyreren, og som ikke under sig selv at holde fri eller sit barn en fødselsdagsgave. Operationen er det eneste mål for hende.

Lars von Triers filmunivers såvel som Björks lydunivers er ramt med hovedet på sømmet i denne opsætning – men dog især på lydsiden med en opdatering til 2018. Scenografien af er på overfladen kedelig og uinspirerende, men den afspejler Selmas virkelighed, og så giver den plads til musicalscener med dansende skuespillere, flyvende lamper og roterende transportbånd.

Således er forestillingen rent teknisk imponerende detaljeret. Det samme gør sig gældende med Anne Zacho Søgaards iscenesættelse og Kasper Ravnhøjs koreografi, der er minutiøst arrangeret. Der er små, finurlige detaljer igennem hele forestillingen, som eksempelvis efter scenen, hvor bestyreren har fyret Selma, ser vi ham på sit kontor pakke sin madpakke op og spise en rundtenom.

Gennemsnitligt og langsommeligt

Men iscenesættelsen har også tendens til at blive overarrangeret, hvilket gør det i forvejen langtrukne drama yderligere langsommeligt. Forestillingen mister spænding i lange perioder, hvor vi i stedet må forsøge at finde interesse i noget andet end selve historiefortællingen.

Heldigvis har vi en rigtig god figur i Sofia Nolsøes udgave af Selma, og vi fatter med ét sympati for hende allerede i forestillingens første scene. Derudover ser vi teatrets ensemble præstere på et nogenlunde gennemsnitligt niveau, der hverken skuffer eller imponerer. Vi ved med os selv, at de evner mere, end de får lejlighed til at vise her. 

Historien om Selma og Gene er både intens og bevægende, men den er også Lars von Triers og kan derfor ikke tilskrives Aarhus Teaters teaterversionering. Historien bliver genfortalt fint på scenen, men med for meget fokus på detaljerne og for lidt fokus på helheden.


Baseret på film af: Dramatisering: Patrick Ellsworth | Sangtekster: Patrick Ellsworth og Oversættelse: Iscenesættelse:  | Lydunivers: og | Musik: , , og Medvirkende: , , , , Luise Skov, , , , , , m.fl. | Koreografi: Scenografi og kostumedesign: Lysdesign: Produceret af:

Del med dit netværk

Støt mortenhede.dk

Hvis du sætter pris på mine anmeldelser og gerne vil støtte mit arbejde, så kan du overføre en donation via MobilePay. På forhånd tak for dit bidrag! ♡

Klik på knappen herover, eller indtast koden direkte i MobilePay-appen:
9610GW