Fornøjelig, nostalgisk og satirisk velformuleret foredragsshow

Flemming Jensens “Den komiske uskyld” er som en iscenesat erindringsbog, der rummer mange af Jensens facetter som humorist og satiriker.

★★★★☆☆

I år er “Pladderhumorister”, der har haft fem sæsoner på i Nyhavn, sat på pause, og i stedet byder teatret på foredragsshowet “Den komiske uskyld” med standuprevyens ældstemand, . Han er dog ikke helt alene på scenen, men får dygtigt musikalsk opbakning af på klaver og på bas.

Showet er en samling af revytekster, viser og videoklip fra et levet liv i humorens tegn, som bliver samlet i et yderst velsammensat forløb med manuskript af selv og iscenesættelse af . Og det bliver selvsagt en både fornøjelig, nostalgisk og – på jensensk manér – satirisk velformuleret aften på .

Glædelige gensyn

Har man nu set alt, hvad nogensinde har lavet, genkender man nok det meste. For denne anmelder er der også glædelige gensyn fra tv-arkivet og genkendelige passager i monologerne, men også en del “nye” opdagelser indimellem.

Enkelte dele er også opdateringer af gamle viser. For eksempel er revynummeret om, at alting er landbrugets skyld – der oprindeligt blev sunget af – spydigt og stærkt sarkastisk blevet omskrevet til, at muslimerne i dag får skyld for alverdens problemer. Og fra julekalenderen “Nissernes Ø” er sangen “Hvis man måtte, Mette”, der oprindeligt blev sunget af som en ode til ekspres-pelikanen Mette Vuns, nu blevet til en finurlig vise til Mette Frederiksen.

Forestillingen bevæger os, når vi hører visen om Ensomhedsvej nr. 18, der hanker op i den hjemmesiddende ældrebyrde, og vi savner kollektivt, så snart vi ser Jesper Kleins milde ansigt på skærmen. Også Jensens åbenlyse kærlighed til Grønland og dets folk får også en proper plads i showet med et regulært hyldestnummer, der sætter Kæmpe Eskimoen til vægs og inuitten i højsædet.

Mening med galskaben

Showet byder også på nycirkus fra dengang, hvor vi endnu ikke havde fundet på at kalde det nycirkus, og på comedy fra dengang, hvor vi ikke målte humor på antal grin i minuttet, men på meningen med galskaben. På den måde rummer “Den komiske uskyld” rigtig mange facetter af dét, vi forbinder med som både satiriker og humorist.

Men selvom forestillingen sådan set lever op til sit forsæt om en tur ned ad mindernes vej, så bliver det også meget som en iscenesat erindringsbog, der trods aktuelle smuler synes noget bedaget i både indhold og udtryk. Og de udvalgte viser, tekster og klip passer måske bedre ind i forestillingens dramaturgiske forløb, end de samlet set yder retfærdighed til det bagkatalog, der er Flemming Jensens.

“Den komiske uskyld” spiller på til den 9. oktober 2021.


Af og med: | Iscenesættelse: | Musik: og | Produceret af: 

Del dette indlæg