ANMELDELSE: En historie om vold, Aveny-T

En voldsomt intens og meningsfuld forestilling

“En historie om vold” på er en intens forestilling, der stiller spørgsmål og lader dem stå ubesvaret tilbage.

★★★★★☆

For tiden taler vi meget om samtykke som ét skridt i den rigtige retning i forhold til at give voldtægtsofre bedre mulighed og chance for at få deres gerningsperson dømt.

I den franske forfatter Édouard Louis' fortælling “Voldens historie” handler det ikke om voldtægt med eller uden samtykke, men om vold og kærlighed. Og den er blevet til en voldsomt intens og meningsfuld forestilling på under titlen: “En historie om vold”

Historien handler om en ung mand, Édouard, der møder en anden ung mand, Reda, på gaden julenat. De udvikler hurtigt en nær relation i løbet af natten, som går skiftevist med sex og dybe samtaler. Pludselig slår det klik for Reda, der trækker en pistol mod Édouard og voldtager ham.

Édouard Louis er vi stødt på før i dansk teater. I 2018 opsatte Betty Nansen Teatret forestillingen “Færdig med Eddy” efter hans debutroman “Færdig med Eddy Bellegueule”. Og som fornavnet antyder, er begge historier personlige fortællinger, som tager udgangspunkt i oplevelser som en ung, homoseksuel mand.

Mistro og bebrejdelse

Édouard spilles af , og forestillingen begynder i hans lejlighed, hvor han er i fuld gang med at skrubbe og skurre gulvet, smide sengetøjet ud og sprøjte parfume overalt i lejligheden. Vi ved jo – i hvert fald af programteksten – at forestillingen drejer sig om en voldtægt, så vi går ud fra, at han er i gang med at vaske minderne om voldtægten væk.

Desværre bliver dette rigtig fine og vigtige øjeblik ødelagt af, at lyset i salen stadig er tændt, og dørene står åbne. Der er nogle, der stadig snakker sammen om noget helt andet, og der er andre, der kommenterer på det, han gør oppe på scenen. Vi er desværre ikke modne nok som publikum til sådan et greb om forestillingens begyndelse.

Det tændte lys i salen går igen flere gange igennem forestillingen. Det er, som om vi hele tiden sættes i spotlyset sammen med Édouard, der hos både politibetjenten, lægen og søsteren møder mistro og bebrejdelse.

Det bliver tydeligt hos , at denne mistænkeliggørelse påvirker ham. Men mest på en tragikomisk og nærmest absurd måde. For det virker helt tosset, at han for lidt siden havde en pistol i nakken og nu skal tage stilling til, om han selv kunne have forudset det.

Komplekse følelser

Men i “En historie om vold” er det ikke selve voldtægten, der er interessant. Det er de følelser, der først opstår imellem de to mænd, og den oplevelse af hele forløbet, som vores hovedperson havde. Og naturligvis vores egne tanker om, hvad det egentlig var, der skete imellem dem.

For umiddelbart ligner en stor del af forestillingen en klassisk kærlighedshistorie. Hvis ikke det var for programteksten, krydsklipningerne til politibetjentens afhøring og søsteren, der går rundt om scenen og metafortæller hele historien, så kunne det godt se ud som begyndelsen på en lykkelig slutning.

En historie om vold - Aveny-T
og . Foto: Emilia Therese

Vi er faktisk ikke i tvivl om, at der opstår reelle og gensidige følelser imellem Reda () og Édouard. De har en ægte kærlighed og hengivenhed til hinanden. Eller sådan ser det i hvert fald ud, men fra hvis perspektiv oplever vi det? Er det vores egen tolkning, eller er det Édouards?

For han kæmper med sig selv i forhold til at anmelde Reda. Og selv efter voldtægten kan vi ikke undgå at have sympati for Reda, da han undskylder ude fra opgangen til Édouards lejlighed. En umiddelbart simpel voldtægt bliver altså til en kompleks samling af modsatrettede følelser.

Jebro og Baurichter

har skabt scenografien, der forestiller Édouards lejlighed med stue og badeværelse. Væggene er markeret med tynde søjler, der leder tankerne hen på et fuglebur, som Édouard er fanget i. Det er æstetisk smukt og har et klart kunstnerisk budskab.

Samspillet imellem og er som allerede nævnt fænomenalt. For nyligt så vi Nicolas Bro og Mads Wille i et forbilledligt makkerskab som Vladimir og Estragon i “Mens vi venter på Godot” på Teatret ved Sorte Hest. Men om muligt overgår Jebro og Baurichter dette makkerskab.

Rundt om dem går som Édouards søster, mens spiller rollerne som både læge og politibetjent. Begge er udmærkede i deres roller, men rollerne udgør et underligt stilbrud i forestillingen, og derfor bliver det heller aldrig helt naturligt, når de er med i scenerne.

Iscenesættelsen af får teksten til at stå tydeligt frem, men stiller også en masse spørgsmål, der står ubesvaret hen. Det er altså ikke nogen behagelig oplevelse at se “En historie om vold”, men den efterlader os med en voldsom teateroplevelse, som vi ikke ville have været foruden.

Forestillingen spiller på på Frederiksberg til den 3. oktober 2020.


Efter roman af: Édouard Louis | Dramatisering og iscenesættelse: | Medvirkende: , , og | Scenografi: | Kostumedesign: | Lysdesign: | Lyddesign: | Produceret af:

Del dette med dit netværk