Livagtig og nærværende Leonora Christina på Aarhus Teater
Leonora Christina er vendt tilbage til de levendes verden for at rette op på sit eftermæle og berette om, hvordan riget blev frataget hende.
★★★★☆☆
Hvordan skulle man kunne anmelde Aarhus Teaters “Leonora Christina – Sandhedens dronning” uden at begynde med elefanten i rummet; den blå farve? Scenografen David Gehrt har været nærmest ekstremistisk omkring sit farvevalg, hvor både bagtæppe, kostumer og møbler er holdt i en dyb kongeblå. Farven bliver så gennemtrængende ensfarvet, at Christian IV's kongekrone skiller sig markant ud fra omgivelserne med sin glødende forgyldning.
Og det er netop kongekronen, det hele drejer sig om i denne dokudramatiske eller selvbiografiske forestilling, hvor Christian IV's datter Leonora Christina selv står for fortællingen. Som kongens yndlingsdatter og den klogeste af børnene burde hun have arvet tronen, mener hun, og beskyldningerne om landsforræderi handler derfor i virkeligheden om kampen for at vinde det land tilbage, der retmæssigt er hendes.
De faktuelle detaljer skal vi nok tage med et gran salt – det hele er nemlig baseret på hendes egne beretninger, “Jammers Minde”, som hun nedskrev igennem sine næsten 22 år som fange i Blåtårn på Københavns Slot. Ligesom et genfærd kommer hun nu tilbage til os for at give os sin forsvarstale. Og scenografien understreger, at vi ikke befinder os i den virkelige verden, men i hendes bevidsthed, hvor det blå blod, det blå tårn og de royale ambitioner overskygger alt.
Det er i øvrigt en meget troværdig forsvarstale, som Christian Lollike har sat replikker til, og som skuespiller Nanna Bøttcher med charme og stålsathed gør vitterligt. Efter forestillingen er vi faktisk ikke i tvivl om, at Leonora Christina burde have været dronning, og at vi er gået glip af en kløgtig, feministisk og demokratisk funderet regent, der kunne have sparet vores nation for mange nederlag og megen undertrykkelse. Denne livagtige og nærværende gestaltning lykkes især i samspillet mellem Bøttchers skuespilpræstation og Lollikes manuskript.
Derudover leverer Kjartan Hansen en tilpas spøjs, usympatisk og veltalende version af Leonora Christinas mand Corfitz Ulfeldt, som synes at kunne sno hele Europa omkring sin lillefinger. Han leverer en levende karaktertegning af en diplomat med intellektuelt overskud, mens hans integritet både som ægtemand og menneske smuldrer, så snart han begynder at kunne dufte magtens sødme.
Forestillingens koncept er i det hele taget gennemtænkt, hvilket instruktør Fredrik Longva forløser glimrende. Det feministiske tema stærkt og tydeligt igennem forestillingen, og der bliver derfor uden tvivl udklækket nye Leonora Christina-fans i Aarhus i disse uger. Og landsforræderi eller ej, så er hun en enestående kvindeskikkelse i danmarkshistorien, som absolut er værd at blive mindet om.
“Leonora Christina – Sandhedens dronning” spiller i Aarhus til den 10. december 2022.
Tekst: Christian Lollike | Iscenesættelse: Fredrik Longva | Medvirkende: Nanna Bøttcher, Kjartan Hansen, Anne Plauborg, Emil Busk Jensen, Anne Laybourn og William Jacobsen Halken | Scenografi og kostumedesign: David Gehrt | Musiker: Jakob Bangsø | Komponist: Astrid Sonne | Lyddesign: Marie Koldkjær Højlund og Morten Riis | Lysdesign: Súni Joensen | Produceret af: Aarhus Teater
Del med dit netværk
