»Det er fandeme besværligt at være gift«

sætter med deres farverige og moderne opsætning af Molières ”George Dandin” fokus på den altødelæggende jalousi.

★★★★☆☆

Når man er blevet gift med en ung, smuk kvinde, der tilmed er adelig, så er der nok at bekymre sig om. Særligt når den charmerende og stærkt virile Clitandre lister omkring i fruens gemakker, så snart vores hovedperson George Dandin kigger væk.

»Det' fandeme besværligt,« siger han til publikum, mens han forsøger at opretholde den muntre facade med en nervøs latter.

Selvom han har god grund til at være jaloux over hustruens affære, som gradvist bliver mere og mere åbenlys, så mislykkes han gang på gang med at bevise hendes utroskab, og han udstilles som en mistænkelig tyran.

Der skal ryddes op

, der siden 2012 har spillet Holberg og Molière under åben himmel på Odense Slot, har en særlig evne for at revitalisere de gode komedieklassikere. Slotsgården fyldes med fest og farver – og kostumer i alt fra latex til kalvekrøs.

Alligevel bevarer de den teatertradition, som forestillingerne er skabt i. De karikerede karakterer er genstand for stor morskab, og de bliver samtidig vores vej ind til at forstå teksterne, der på trods af deres århundreder på bagen er lige så gyldige for os i dag som dengang.

Men i år har idérigdommen taget overhånd for . Indimellem kommer skuespillerne så langt ud ad en tangent, at vi taber tråden til den egentlige historie. Det kan være godt nok under prøverne at pøse på med skæve indfald og slapstick, men op imod premieren skal der ryddes op. Det er man tilsyneladende ikke blevet færdig med.

I can't make you love me

Heldigvis er der så meget, der fungerer godt i Teatret Slotsgårdens ”George Dandin”. Ikke mindst er fremragende i den forsmåede titelrolle, når han på hjerteskærende vis tager os med på sin deroute som ægtemand og menneske.

Pludselig synger han, med hele sammensværgelsen af svigerfamilie, tjenestefolk og horkarl som kor, den fineste lille a cappella-version af ”I can't make you love me”. Den står i nærmest absurd kontrast til resten af forestillingens hæsblæsende komediespil, men den virker. Det er temmelig genialt set.

Derudover får den ikke for lidt med erotik af i rollen som ægteskabsbryderen Clitandre. Hans ego er så svulmende, at brystkassen nærmest sprænges, og uden spor af tvivl på egen formåen begiver han sig ud i opera-arien ”Nessun Dorma” som en anden Pavarotti.

har placeret sig selv på en hårfin grænse imellem sublim fortolkning og overfarceret vanvid. Og denne gang blev det for meget af det gode. Men deres ”George Dandin” sætter stadig knivskarpt fokus på den altødelæggende jalousi.


Tekst: Molière | Iscenesættelse:  og | Medvirkende: , , , , , og | Scenografi: og | Kostumer: | Produceret af:

Del dette indlæg