ANMELDELSE: Under Gud, over loven, Svalegangen

Teatergruppen Von Baden undersøger skandaler om misbrug af forskningsmidler blandt læger i ny forestilling på Svalegangen, “Under Gud, over loven”.

Uden for Teatret Svalegangen i Aarhus står læger og sygeplejersker i hvide kitler og ryger cigaretter og drikker vin. Den festlige stemning, der som regel er til premierer, bliver løftet yderligere af, at det denne gang ikke blot er premierefest, men også udklædningsfest. Indenfor hænger der nemlig stativer med kitler, som alle bliver bedt om at tage på, og så kan man ellers lege læge og tage selfies i foyeren. Og dørene åbnes til lyden af Bee Gees’ “Stayin’ Alive”, og i salen danser skuespillerne under kulørte lamper og festlige vimpler, mens publikum finder deres pladser.

Lyden dæmpes, og en monolog om hjerteoperationer hos børn åbner forestillingen. På den måde præsenteres det spændingsfelt imellem det farverige overklasseliv og det gravalvorlige lægeliv, som forestillen bevæger sig i. Pludselig tændes lysstofrørene i loftet, og de grå farver og hvide klinker i scenograf Laura Rasmussens naturalistisk-kliniske scenografi, samt de hvide kitler overalt i salen, bringer os straks til et vagtskiftemøde i et koldt hospitalsauditorium. Og det er netop her, vi forstår, hvilket totalteater, vi er blevet en del af.

Den århusianske teatergruppe Von Baden har en særlig tone, som de dyrker – også i denne forestilling. De zoomer ind på den mest virkelige virkelighed og komponerer derpå surrealistiske parallelvirkeligheder, som får os til at tænke og vurdere, tage afstand og tage stilling. Her er det sagen om lægers misbrug af forskningsmidler, der især er blevet udrullet af journalist Morten Pihl ved Jyllands-Posten i 2013-2015, som Von Baden bearbejder.

Og netop denne ‘Von Badenske’ iscenesættelse af Morten Lundgaard er, hvad “Under Gud, over loven” mest af alt lykkes med. Det ene øjeblik er der skudsikker realisme, det næste øjeblik er der en hjertepatient, der vågner op og drikker vin under en operation, og indimellem er der tegneserie-lignende gags. Og vi følger præmissen hele vejen igennem på trods af de stilistiske spring. Måske fordi disse spring får os til at dissociere med virkeligheden for – så at sige – at holde virkeligheden ud i strakt arm og observere den. Lidt som med Brechts verfremdung-teknik.

Manuskriptet af Lars Husum har ligeledes mange kvaliteter. Disse kvaliteter ligger især på indholdssiden, hvor man har lykkes med at få så mange forskellige perspektiver på sagen, uden at overmætte forestillingen. Den tager fat på temaer som pressens populisme, de rullende skandalers magt i samfundet og lederes fralæggelse af ansvar, og den berører lægefaglige temaer som lægemangel i udkantsdanmark og stress blandt læger. Den lykkes også med at tage mindst muligt stilling, men lægge mest muligt op til stillingtagen. Vi kan virkelig se sandheden fra to sider, når vi ser “Under Gud, over loven” a la:

Læger skal jo ikke både kunne redde liv og håndtere bilag, men på den anden side burde de da vide, at forskningsmidler ikke skal betale private rejser, men på den anden side igen arbejder lægerne sikkert også, når de er på ferie, men omvendt er det jo ikke rimeligt, at forskningsmidler bliver brugt til at dække familiemedlemmernes ferier, men der er måske også kun tale om de frie midler, som ikke kommer fra staten, men fra private virksomheder, og hvad angår det i så fald os, hvordan og til hvad pengene bliver brugt? Argumentationsrækken kunne blive ved, og konklusionen er ikke nem.

Desværre står forestillingens intentioner ikke helt mål med det endelige resultat. Lige så morsomt det er på nogle tidspunkter, lige så trægt går forestillingen på andre tidspunkter. Nogle scener bliver for monotone og lavenergiske i udtrykket – i særdeleshed de virkelighedsnære scener i auditoriet. Andre scener bliver en ny suppe på samme urter som en tidligere scene, hvor man tænker på, hvorfor vi skulle have det argument igen. Diskussionsteater skal, ligesom en god diskussion, bevæge sig fremad hele tiden. Hvis den stagnerer eller gentager sig selv, bliver den hurtigt triviel. I denne type teater urimeligt hurtigt.

Ikke desto mindre er der tale om en ægte Von Baden-forestilling. Teatergruppens genkendelige stil og udtryk har ramt plet igen. Gruppens egne skuespillere, Henrik Vestergaard, Anders Brink Madsen og Frederik Meldal Nørgaard, samt Von Baden-instruktøren Morten Lundgaard, lever fuldt og helt op til de forventninger, vi har til dem. Forestillingens karakterer er både elskelige og vanvittige, og skuespillerne bevæger sig sikkert igennem forestillingens rolleskift.

“Under Gud, over loven” spiller på Teatret Svalegangen til den 15. september 2016.

Dramatiker: Lars Husum | Iscenesættelse: Morten Lundgaard | Medvirkende: Charlotte Trier, Henrik Vestergaard, Frederik Meldal Nørgaard og Anders Brink Madsen | Scenograf: Laura Rasmussen