Utøya-dramatik med David Greigs “Hændelsen”

På Odense Teater kan man lige nu opleve David Greigs “The Events” i en dansk oversættelse af Simon K. Boberg. “Hændelsen” er en velskrevet forestilling om at overleve en massakre og prøve at forstå, hvad der skete.

Hvis vi tager Christian Lollikes Breivik-monolog “Manifest 2083” (2012) og spiller den bagfra, så kunne vi meget vel få “The Events” af David Greig, som nu på Odense Teater er oversat til dansk af Simon K. Boberg.

Forestillingen “Hændelsen” vender perspektivet om. Hvor “Manifest 2083” var en rejse igennem Anders Behring Breiviks forberedelser til massakren på Utøya, så er “Hændelsen” en rejse igennem et overlevende offers kamp for at leve videre efter massakren.

Selvom “Hændelsen” tager udgangspunkt i massakren på Utøya, så er det ikke den specifikke episode, der er refereres til. I forestillingen sker mordene i en kirke, hvor et frivilligt kor af forskellige kulturer og baggrunde står og øver. Her kommer ‘drengen’, som han kaldes i forestillingen, pludseligt ind og skyder det meste af koret.

Er det et godt greb? At massakren rammer et multikulturalistisk kor i en protestantisk kirke, gør budskabet med massakren tydeligere. Omvendt virker det også lidt vagt, at man ikke kalder spaden en spade; vi ved jo godt, hvem og hvad vi taler om.

Stærk dramatisk forestilling

Men ellers er manuskriptet af David Greig særdeles godt skrevet! Der er sans for dramatisk skrivning, udfordrende tankerækker, nuancerede perspektiver og originalitet.

Oversættelsen af Simon K. Boberg, som i øvrigt er usædvanligt erfaren som oversætter, evner også her at få både lyriske og humoristiske kvaliteter med ind i sin oversættelse. “Hændelsen” er dermed et godt eksempel på dansk dramatik, selvom den ikke er dansk.

Forestillingens hovedperson, der er præst i kirken, hvor mordene foregår, og leder af koret, spilles smukt og rutineret af Malene Melsen. De fleste øvrige roller – ikke mindst rollen som massemorderen eller ‘drengen’ – spilles af Youssef Wayne Hvidtfeldt, der især med sine øjne beretter levenede og dog stringent.

Tilsammen er de et dynamisk skuespillerpar, der fungerer godt over for hinanden, og som forstår deres karakterer. Det er afgørende i en forestilling som denne, for der er ikke ret meget andet at binde beretningen op på.

Det er i høj grad manuskriptet, oversættelsen og de to skuespillere, der bærer forestillingen. “Hændelsen” er en fornøjelse at lytte til, og skuespilteknisk også en lise at se på.

Overordnet set noget rod

“Hændelsen” foregår i en klassisk ‘black box’ på Værkstedet-scenen på Odense Teater. På scenen er et klaver, nogle stabler af forsamlingshusagtige stole og et podium til koret.

Foruden de to skuespillere er der også et kor på scenen, som både synger og oplæser replikker. Der er også en tekniker/sufflør, der har en replik, og det samme har pianisten. Om forestillingen dermed kan få merit som decideret borgerteater er tvivlsomt – skuespillere er der i hvert fald kun to af på scenen.

Iscenesættelsen veksler imellem surrealistiske og postmodernistiske elementer. Det har tydeligvis været målet, der har været i fokus; iscenesættelsen bruger de virkemidler, der bedst siger mest. Det er naturligvis en effektiv fortælleteknik, men forestillingen bliver rodet, og helhedsfornemmelsen går tabt.

Desværre belastes iscenesættelsen også af et ganske forfærdeligt lysdesign. Det vil både naturalisere, dramatisere, omslutte og fremmedgøre på én gang, og intet af det virker rigtigt efter hensigten. Det er sjældent, vi ser en lyssætning, der så kraftigt påvirker en forestilling negativt.

Musikken af James Browne er stemningsskabende, og koret Pitchers bidrager med en god energi og gode vokaler – i hvert fald, når de lige er kommet i gang. Dog kunne koret, der i øvrigt er et nyt til hver forestilling, godt have gjort sig den anstrengelse at tygge af munden, før det går på scenen. Borgerteater eller ej – det kan også blive lige rigeligt nonchalant.

“Hændelsen” er kvalitetsdramatik

Men det er ikke iscenesættelsen, lyset, scenografien og kostumerne, der er i fokus i “Hændelsen”. Det er dramatikken, der binder forestillingen sammen. Og når vi har med et manuskript af denne kvalitet at gøre, så kan vi leve med meget.

Manuskriptet er tæt på sublimt, og skuespillerne formidler det så sikkert, at de øvrige kritikpunkter er nemme at se igennem fingre med. For vi bliver rørte. Og vi bliver også klogere. Vi får på mange måder det, der er essensen af scenekunst – men der er potentiale til mere.

Forestillingen spiller på Odense Teater ind til den 18. maj 2018.

Manuskript: David Greig | Oversættelse: Simon K. Boberg | Iscenesættelse: Ramin Gray | Medvirkende: Malene Melsen og Youssef Wayne Hvidtfeldt m.fl. | Musik: John Browne | Pianist: Bent Lundgaard | Produceret af: Actors Touring Company (London), Brageteatret (Drammen), Schauspielhaus (Wien) og Young Vic Theatre (London)